kan jeg lave vægttræning hvis jeg har haft punkteret lunge?

brevkassespørgsmål

kan jeg lave vægttræning hvis jeg har haft punkteret lunge?

brevkassespørgsmål af
Anonym
18 år
Oprettet 1 måned 1 dag siden

Hej,  jeg er 18 år. jeg ved ikke om dette er det rette sted at spørge, men jeg giver det et forsøg. For snart 2 år siden nu punkterede jeg min højre lunge hvor jeg skulle have dræn i. Jeg tror det skete da jeg trænede bryst med en vægtstang. Men jeg har også punkteret min venstre lunge før som bare er sket ud af det blå da jeg sad i skolen. og jeg mærker af og til min lunge ud af det blå nogengange. Her for nogle dage siden lavde jeg hjemmetræning med min egen vægt. og nu synes jeg at jeg kan mærke min lunge igen lidt. Så jeg har nok det man vil kalde "spontan lungekollaps". lægerne siger at det noget der sker for høje tynde mænd. Jeg er meget tynd, jeg vejer 55 kg og er 176 cm høj. Jeg er igang med en fysik uddanelse. Jeg vil gerne være så fysik god så mugligt og gerne bygge muskeler så folk ikke laver sjov med min vægt. Mit spørgsmål er bare kan jeg godt løfte tunge vægte? er der en risiko i det?

Svar: 

Hej - og tak for dit gode spørgsmål :-)

Spontant lunge-kollaps er en velkendt ting, specielt blandt høje, slanke mænd. Og det er ikke sjældent, at man kan få det mere end én gang desværre.

Man plejer at sige, at lige efter spontan lunge-kollaps så skal man holde sig i ro i 2-4 uger, så lungerne kan få noget "ro og heling".

Da der snart er gået 2 år  hvor du sidst havde lunge-kollaps, så er der ingen risiko ved at du kan styrketræne igen. Husk dog at lytte til din krop, og start stille og roligt med din styrketræning. Kroppen skal nemlig vænne sig til "de tunge vægte" :)

Jeg fandt et godt link, hvis du har brug for at læse mere om spontant lunge-kollaps, og der er samtidig en god video som viser det hele.
https://www.sundhed.dk/borger/patienthaandbogen/lunger/sygdomme/oevrige-...

 

Mvh

 

Khaled, læge

 

Khaleds billede
Khaled fra Cyberhus har svaret på dette spørgsmål

© Copyright 2017 - Center for Digital Pædagogik

En del af: EU's Insafe- & Daphne program