Så døde hun..
Så døde hun..
Det er mig som også skrev "Jeg har mistet min mor".. Men idag (16. februar), blev min far ringet op om at hun var ved at dø - og hvis vi ville se hende skulle vi komme nu. Vi kom derud, og lægen kom og hendes hjerte stoppede :s Jeg kan seriøst ikke klare, at jeg ALDRIG vil komme til at snakke med min mor igen - jeg har kun kendt hende i 13 år :s Jeg har lyst til at begå selvmord, for at kunne være sammen med hende, men jeg vil leve livet. Jeg er seriøst ked af det, og jeg er bange for at min mor ville sige noget til mig .. en hemmelighed. Hvad skal jeg gøre!? :(
Kære dig. Det gør mig utrolig ondt, at din mor nu er død. Jeg kan godt forstå dit kaos indeni.
Som jeg også skrev til dig sidst, så skal du nu til at bearbejde din sorg. Ja det lyder så flot, men faktisk betyder det at du får lov til at huske alle de gode ting ved din mor og får lov til at snakke om din mor, både de gode og de dårlige minder. Når man snakker om den man har mistet, så falder der på en måde nogle brikker på plads inden i, og selvom det stadig kan gå ondt, så kan man bedre se fremad i livet. I starten - i den første tid efter hun er død, vil du syntes det kun er negative ting du kan fokusere på, nemlig at hun ikke er hos dig mere. Men jeg kan love dig, at med tiden, så bliver det til flere smil (gode minder) end tårer.
Jeg syntes stadig du skal kigge forbi chatten her i Cyberhus, fordi her kan du anonymt chatte med en voksen som også gerne vil lytte og prøåve at hjælpe. Udover at det bare kan være rart at snakke med en voksen om det, så kan det også være en god måde at øve sig på.
At miste sin mor er det værste. Jeg håber, at du får luft for dine tanker og de ting du har indeni.
Vær med til at vælge hendes begravelse/bisættelse, både musik, blomster, gravsted og sten. Samt evt. være med til at bære hendes kiste - et sidste farvel. Husk det - du kan ikke gøre det om bagefter.
Æret være din mors minde.
Charlotte