Hej du!

Det gør mig rigtig ondt at høre, at du mistet din mor. Det er bund uretfærdigt, at du kun skulle kende hende i 13 år!
Det gør rigtig ondt når man mister en man elsker – og specielt når det er din mor du har mistet i så ung en alder. Lige nu gør det bare ondt og det hele kan virke meningsløst, og jeg tror også at det er derfor, at du har lyst til at begå selvmord. Jeg ved godt, at mine ord kan virke tomme og meningsløse lige nu, men det bliver bedre, smerten vil blive mindre med tiden – så derfor er det vigtigt at du holder ud.
De første dage og uger efter man har mistet kan det hele forekomme så uvirkeligt. Måske er du ked af det og græder hele tiden, eller det kan være at du skiftevis bliver ked af det og vred – måske både vred på din mor over at hun døde og vred på andre fordi de bare lever videre, når din verden er ved at falde fra hinanden. Man kan have mange rigtig svære følelser – og det helt okay. Her i starten hvor det hele kan være så svært at forstå er det vigtigt, at du giver dig selv lov til at være ked af det. Og at du tager imod den hjælp som du bliver tilbudt. Måske har du et tæt forhold til din far og kan finde trøst hos ham. For nogle kan det dog være svært at finde trøst hos dem som er tæt på. Hvis du har det sådan så er det vigtigt, at du finder en anden som kan støtte dig, det kan måske være et andet familiemedlem eller en god ven. Det kan være du har lyst til at snakke om din mor og tabet af hende, men det kan også være at du ikke er klar til det endnu, og bare har brug for at være sammen med andre mennesker. Uanset hvad så er det vigtigt, at du finder ud, hvad du har det bedst med lige nu.
Du skriver, at du ikke ved, hvad du skal gøre – og det er heller ikke meningen, at du skal kunne finde ud af det lige nu. Du bliver nødt til at tage en dag af gangen, og klare det så godt du kan. For med tiden vil du lige så stille begynde at få det bedre. Det betyder ikke at du vil glemme din mor, men i stedet at du med tiden vil kunne tænke på hende med et smil på læben, og mindes de gode tider i har haft sammen.
Du siger, at du har lyst til at begå selvmord – jeg gætter på, at det fordi, at du lige føler at smerten er for stor, og du slet ikke kan se, hvordan du skal komme videre med dit liv. Jeg er dog sikker på, at din mor ønsker for dig, at du skal leve videre - og selvom hun ikke længere er her, så tror jeg, at hun på en måde følger med i dit liv. Og jeg er sikker på, at hun vil blive både glad og stolt af at vide, at du trods din smerte faktisk formår at leve videre - for på den måde er der også en del af hende som lever videre.
Det må være ubeskriveligt svært at være dig lige nu, og derfor skal du være god mod dig selv, og være sammen med mennesker, som du har det godt med. Og husk det er helt okay at være ked af det. Det kan være at du på et tidspunkt får brug for at snakke med nogen om hvordan det har været for dig at miste din mor. Jeg ved at man kan mødes med andre unge, der ligesom dig har mistet enten sin mor eller far. Det kan også være, at du får brug for at snakke med en psykolog. Men lige nu skal du bare være sammen med din familie og venner, og lade dem hjælpe dig. Hvis du har brug for at snakke lidt mere om det, er du også velkommen til at logge på Chatrådgivningen her i Cyberhus.dk, hvor du anonymt kan chatte med en rådgiver. Chatten er åben mandag til torsdag kl. 14-19.  
Jeg ved godt, at det er svært lige nu – men det er vigtigt, at du vælger livet, for det er jeg sikker på, at din mor ønsker for dig. Du kan få det bedre. Og du vil opleve at som dagene går, så vil det hele lige så stille blive nemmere.
Mange tanker
Marianne