Rygning

brevkassespørgsmål

Rygning

brevkassespørgsmål af
Mille
16 år
Oprettet 4 år 11 måneder siden

Hey cyberhus.

sagen er den at jeg ryger og har gjordt det i lidt over 2 år uden at mine forældre ved det.

jeg gik på efterskole sidste år og gør også i år og det er begge en røgfri efterskole, derfor er det lidt svært nogle gange, men jeg finder altid en måde.. 

På efterskolen dyrker jeg meget gymnastik og kan mærke at min vejrtrækning er Rigtig dårlig.

jeg har ingen planer om at fortælle mine forældre eller nogle lærer om det, men jeg vil rigtig gerne stoppe.

håber i kan hjælpe :)

Svar: 

Hej Mille.

Tak fordi du skriver herind. 

Først og fremmest vil jeg gerne rose dig for, at have taget beslutningen om, at stoppe med at ryge.  Rygning har mange negative konsekvenser, og du har allerede nu mærket lidt til det i forhold til din vejrtrækning - og dét bliver ikke bedre, hvis ikke du stopper. Dét i sig selv tænker jeg må være en stor motivationsfaktor for dig. 

Du skriver du ikke har lyst til, at involvere dine forældre eller dine lærer, og det er helt ok.
Jeg kan informere om, at der findes en app der hedder "XHALE", som henvender sig til unge i alderen 16 - 25 år. Appen har til formål, at hjælpe unge rygere med, at blive røgfri. Appen er gratis og indeholder en stopplan, dagligt motiverende beskeder og  opmuntrende videoer. Derudover kan man i sit forløb følge med i;
- Hvor mange penge man sparer løbende ved ikke, at købe smøger. 
- Hvad der sker med ens krop undervejs i rygestop-processen. 
- Være i kontakt med andre unge, som også er i gang med et rygestop. 

Derudover findes der også andre redskaber til rygestop, såsom: nikotin tyggegummi, sugetabletter - og plaster. Redskaber der kan bruges så det også er diskret for andre. Det kan godt virke lidt som en jungle, at finde rundt i, hvad man skal benytte, som erstatning, og hvad der bedst kan hjælpe på ens rygetrang. Inde på Nicotinells hjemmeside findes der en god guide om de forskellige produkter - og hvordan de bedst kan dække dit behov. 
Derudover er der også den mulighed, at spørge til råds på apotektet eller hos din læge - de kan også mere specifikt vejlede dig og oplyse dig, hvis der er noget du skal være ekstra opmærksom på i forhold til din alder.

Igen: det er super sejt, at du har taget beslutningen om et røgfrit liv. Jeg ønsker dig alt held og lykke i din rygestop-process. 

Bedste hilsner 

Helene 

Helens billede
Helene fra Cyberhus har svaret på dette spørgsmål

© Copyright 2022 - Center for Digital Pædagogik

En del af: EU's Safer Internet Program