Pædofilisme

brevkassespørgsmål

Pædofilisme

Kære cyberhus det her er noget jeg næsten aldrig har snakket med nogen om ikke engang BørneTelefonen. Da jeg var 12 det vil sige for næsten 3 år siden blev jeg udsat for pædofilisme på Instagram af en der beskrev sig for at være 24 det vil sige dobbelt så gammel som den 12 årig dreng jeg var dengang og det værste var at det var en mand nå men frem til sagen der var en dag hvor han bare skrev har du en bule i dine bukser jeg har også talt med mine forældre om det dengang det skete jeg skrev det kommer ikke dig ved så skrev han bliver den da stiv nu hvor han sendte et billede af sine underbukser med en kæmpe bule i derefter skrev han må jeg se den jeg skrev nej og blokerede ham men det hænger stadig fast da det var en meget ubehagelig oplevelse

Svar:

Hej med dig.

Det lyder som en rigtig ubehagelig oplevelse, og jeg forstår godt, at det stadig fylder for dig. For det er en enorm grænseoverskridende oplevelse, og når man oplever sådan noget, så kan det godt være svært at snakke om, så det er virkelig godt, at du har skrevet til os.

Det kan være svært at vide, hvad man skal gøre, når man får sådan nogle beskeder, som du fik fra manden, fordi det er så grænseoverskridende, så det er naturligt at gå i panik. Men du har gjort det helt rigtige ved at afvise ham og blokere ham! Og det lyder også til, at du fortalte dine forældre om det først?

Selvom at du gjorde det rigtige, så er det helt naturligt, at sådan en oplevelse stadig fylder. For det er faktisk et overgreb, som du har oplevet! Og selvom intet af det, der skete var din skyld, så kan man godt føle skam over, at det er sket for en. Og det er f.eks. det, der kan gøre det svært at snakke om.

Jeg ved ikke, hvor meget dine forældre kender til hele oplevelsen med manden, men jeg tænker, om du kunne have mod på at fortælle dem om oplevelsen? Det kan hjælpe utrolig meget at få sagt det, der fylder højt. Selvom det ikke fjerner oplevelsen, så kan det føles som ens skuldre bliver lidt lettere ved at dele det med andre, for lige nu bærer du det hele selv, og det er meget svært at gøre alene. Hvis det er svært for dig at sige til dine forældre, kan du måske starte med at fortælle om det til en god ven? Jo flere gange man får sagt det højt, jo nemmere bliver det at snakke om.

Der er desværre mange unge, der har oplevet noget lignende det, du har oplevet, så du er ikke alene med at have sådan en oplevelse. Så jeg ved også, at der er mange, der har det på samme måde som dig, og har ikke lyst til at fortælle nogen om det, men jeg håber alligevel, at du vil finde modet til at sige det højt til nogen, for det er virkelig noget af det, der kan gøre oplevelsen nemmere at bære, og forhåbentlig få det til at fylde mindre.

Jeg håber, at du kan bruge mine tanker, og at du får snakket om det med nogle, som du er tryg ved.

Mange hilsner
Pernille