Hej ven,

Først og fremmest skal du have tusind tak for dit brev. Det kan være svært at fortælle andre om, når man føler sig overskygget af ens søskende, så du skal have ros for, at du har fundet modet til det.

Når jeg læser dit brev, får jeg fornemmelse af, at du kæmper med at føle, at du ikke er så meget værd i forhold til din søster. Du er bestemt ikke alene om, at se på sine søskende og føle, at man skal kæmpe dobbelt så hårdt for at følge med, og man alligevel ikke rigtig synes, man når frem til de resultater, man gerne vil have. Det er hårdt at stå i, især fordi det kan føles som om, at ens søskende lever et liv uden alle de problemer, man selv går og kæmper med. Du nævner, at denne her rivalisering er dit forsøg på at være god nok, og jeg er enig med dig. Men det er også helt normalt at konkurrere med dem omkring dig, især når det er søskende. For at bekæmpe den bitterhed, du kæmper med, tænker jeg, at du skal kigge lidt på dig selv og finde alle de gode ting ved dig. Det kan være svært - især når man er ung og leder efter sig selv. At din søster er begyndt at gøre ting, som førhen har været ekslusivt dine ting, behøver ikke være et tegn på en konkurrence. Du har gjort det i længere tid, og du er helt sikkert god til det! Din søster er lige startet. Jeg tænker, at din bitterhed kan blive formindsket, hvis du lader din søster være en del af dit team fremfor at se hende som en konkurrent. Hvis du har modet på det, kan du bruge det som en bro mellem jer. På den måde lukker du din søster ind, og du giver dig selv mulighed for at flytte dit fokus fra at blive bedre end hende (eller tabe til hende). Hvis du har mod på det, kunne det være en mulighed at tale med hende om, hvad du føler. Jeg får en fornemmelse af, at I ikke er særlig tætte - men nogle gange kan det at tage et problem op være det første skridt til at løse det.

Jeg har lidt svært ved at læse, om dem, der fortæller dig, at du kunne være så smuk som din søster, er din familie eller dine venner. Men under alle omstændigheder er mit råd, at du fortæller dem, at du ikke bryder dig om at blive sammenlignet på den måde. Du er dig - ikke din søster. Og hun er sin egen. Du er ikke tvunget til at gå i hendes spor, og derfor er det vigtigt, at du fortæller din omverden, at du er dig. Du er god nok - det lover jeg. Du har altid været god nok. Men det er svært at se, når dem omkring dig sammenligner dig med din søster. Så du må tage små skridt for at arbejde dig hen mod ikke at sammenligne dig selv med din søster - og det er nemmest at starte med, at bede andre om at stoppe med at sammenligne dig. Er det dine forældre, tænker jeg, at det vil hjælpe dig at fortælle dem, hvad det gør ved dig, når de sammenligner jer. Eventuelt tal med dem om, at du har brug for at blive set i dit eget lys og rost for dine kompetencer fremfor i spejlet af din søster.

Du nævner, at din søster er en del år ældre end dig selv. Jeg tænker, at det kan være med til at skabe denne her rivalisering. Når man er i sine teenageår, kigger man ofte rundt på alle andre for at finde en vej frem, og det er helt normalt. Det er sådan man danner basis for, hvad man selv mener er rigtigt og forkert. Når jeg læser dit brev, får jeg en fornemmelse af, at du ser din søster som noget at stræbe efter, og at du føler, at alle omkring dig sammenligner dig med hende - især på de mere sociale fronter. Du nævner blandt andet, at din søster er den sociale sommerfugl, som kan med alt og alle, og som du oplever er konstant elsket. Det er langt fra alle, der trives med at være den sociale sommerfugl, og der er ikke noget galt i at have en lille gruppe af bekendte eller at have svært ved at holde på venskaber. Venskaber er nemlig ikke ensidige. Du alene står ikke for at sørge for, at dine venskaber går godt - det er også dine venners opgave. Du har ikke tabt det sociale spil - det kræver øvelse og de rigtige mennesker. Du har rigeligt med tid til at finde dem, der virkelig ser dig og vil dig, så endelig ikke fortvivl. Du behøver ikke være god til sociale ting for at være god nok.

Til sidst vil jeg råde dig til at øve dig i at sætte spotlyset på dig selv - på den positive måde! Du er enormt sej, at du har kæmpet dig ud af en spiseforstyrrelse - det er en enorm hård kamp, og jeg håber, du er stolt af, at du er kommet så langt at den ikke længere fylder hele dit liv. Samtidig kan jeg også læse i dit brev, at du er god til at finde fejl ved dig selv - det er de fleste mennesker, så det er du ikke alene om. Derfor tænker jeg også, at det vil hjælpe dig, at du øver dig på, at finde glæde i de ting, du kan, og prøv at flytte fokuset over på dig og ikke så meget på din søster. Find en hobby som du virkelig holder af - uanset om din søster gør det eller ej. Den behøver ikke være social eller være virkelig attraktiv. Hobbyer er til for at man bliver glad og føler man er god til noget. Det kan være at tegne, male, strikke, ride, passe have, spille computerspil, lægge puslespil - listen er lang, og der er også noget for dig. Jeg er helt sikker på, at du er virkelig dygtig til rigtig mange ting. Samtidig jeg kan også læse i dit brev, at du har virkelig svært ved at se alle dine gode egenskaber, når din søster altid synes bare at være bedre til det hele. Du må huske på, at du lever dit liv med dine udfordringer, dine egenskaber og alle de ting, du kan. Klap dig selv på skulderen for de ting du kan, og øv dig i at vende tankerne mod de positive ting, du kan.

Jeg håber, du finder ud af det med din søster. Har du andre spørgsmål eller brug for flere svar, så skriv endelig herind igen.

Venlig hilsen,

Frida fra Cyberhus