Psykiske diagnoser

brevkassespørgsmål

Psykiske diagnoser

brevkassespørgsmål af
M
23 år
Oprettet 4 uger 16 timer siden

Hej, 

 

Jeg har nogle tanker og spørgsmål omkring psykiske diagnoser, som fx OCD, angst, borderline, ADHD osv. 

 

For hvordan ved lægen egentligt, at man har en psykisk “sygdom”, blot ved at stille en række spørgsmål ud fra et allerede færdiglavet spørgeskema, uden mulighed for uddybning? 

 

Bør man overhovedet kalde noget af det en “sygdom”, når det oftest er symptomer og reaktioner på noget, som stammer fra opvæksten/fortiden, der er skyld i ens nuværende følelser og adfærd? Er det så ikke bare en del af ens personlighed? Hvor går grænsen? Er der overhovedet nogen? 

 

Er det ikke forkert at putte mennesker i bokse, der overhovedet ikke er noget bevis på er korrekte, når man kan have det på én måde på ét tidspunkt og på en anden måde på et andet? Alt dette handler jo blot om mekanismer i hjernen, og de forandrer sig jo hele tiden, alt efter hvilken situation vi befinder os i - det er jo det, der giver os følelser og gør os til mennesker... 

 

Jeg tør vædde på at over halvdelen af de danskere, der lige nu siges at lide af stress eller depression, ville blive kureret i løbet af et sekund, hvis de alle sammen pludselig blev tildelt en million kr. Der er jo en grund til, at folk har det dårligt - samfundets krav, måder man “skal” være på, alt det, man er tvunget til at gøre, som gør os til maskiner, hvor vi før var dyr/mennesker. 

 

Når man ser analytisk på det, er det så ikke umuligt at kunne give en 100% korrekt psykisk diagnose?

 

Man opfylder jo blot en række symptomer, og så har man pludselig en diagnose... Det er jo ikke det samme som kræft eller en brækket arm.

 

Hvad er en tanke overhovedet? Hvad er en følelse?

 

Jeg er bare nået dertil, hvor jeg ikke tror på at de (psykiske diagnoser) overhovedet eksisterer... 

 

På forhånd tak. 

 

Mvh. M.

Svar: 

Hej med dig 

Jeg kan forstå, at du har en del overvejelser og spørgsmål omkring diagnoser og hvordan og hvorfor man får en diagnose. Det kan jeg virkelig godt forstå, at du kan blive forvirret omkring, for det er et meget komplekst system og det bliver lavet ud fra professionelle vurderinger. Men hvad er det egentlig? Du ender med at skrive, at du ikke tror på, at psykiske diagnoser eksisterer. Jeg håber, at mit svar vil kunne give dig lidt afklaring i forhold til, hvad diagnoser kan og hvorfor der bliver snakket så meget om diagnoser. 

Du har en del spørgsmål, så jeg vil gå dem igennem løbende og forsøge at give dig en hurtig gennemgang af psykiske lidelser. 

Psykiske diagnoser som dem du nævner bliver gennemgået af en læge, en psykolog eller en psykiater. Det er helt rigtigt, at det kan være svært at diagnosticere. Ofte vil lægen henvise en patient, der udviser tegn på fx OCD til en psykolog. Lægen laver således ikke blot en vurdering af, at en person lider af OCD. Derimod kommer patienten i kontakt med en psykolog eller psykiater, hvor de gennem et forløb undersøger de ting, som der kan være. Det kan eksempelvis være, som du selv nævner, hvis der er noget i opvæksten eller fortiden, der gør, at man har en bestemt adfærd. 

Du spørger også, om ens følelser og adfærd ikke blot bliver en del af personligheden. Det er klart, at man har en personlighed med sig og ens personlighed kan godt ændres gennem en diagnose. Ligesom ens personlighed kan ændres ved, at man møder en person, som forandrer en. For nogle med en diagnose kan der være tale om, at de gør ting, som de egentlig ikke har lyst til. Fx hvis en person med OCD oplever at skulle udføre en tvangshandling. Det er ikke noget, som personen har lyst til og her kan en diagnose hjælpe med at vise, at det altså ikke blot er personligheden, der gør noget, men at der er tale om en sygdom. Det kan hjælpe til, at personen der er syg vil vide, at det altså ikke er, fordi han/hun er forkert - men fordi der er en sygdom, der gør noget ved personen. Og det kan nemlig kureres - og ihvertfald forbedres - det er det en diagnose kan hjælpe med. Og du har helt ret i, at det kan skyldes ting i barndommen - men hvis barndommen kan ændre personligheden, så kan den nutidige hjælp også være med til at gøre, at man bliver den person, som man gerne vil være. Og målet er jo, at alle mennesker skal være glade og have et velfungerende liv. Her må man også huske på, at rigtig mange mennesker først har fået den rigtige hjælp, efter de har fået en diagnose - simpelthen fordi det er svært at hjælpe, hvis man ikke ved, hvad der er i vejen. 

Jeg kan også forstå, at du undrer dig over, at der laves diagnoser, når der ikke er bevis på det. Det handler selvfølgelig om, hvordan man kigger på videnskab. Psykologi er en form for videnskab, der inddrager det humane og det sociale felt - det betyder også ofte, at den ikke kan bevises ligesom i naturvidenskab. Det afhænger af de menneskelige faktorer, som er meget svære at måle på. Jeg synes, at det er rigtig fedt, at du interesserer dig for emnet. Det handler nemlig både om mekanismer i hjernen og om de ydre omstændigheder. Ved en diagnose som ADHD findes der jo lige præcis medicin, der kan gå ind og regulere mekanismerne i hjernen, som gør det lettere for eksempel at komme igennem en skoledag eller sociale sammenhænge. Hvis du er interesseret i emnet, så kan du gå ind og læse om de forskellige diagnoser på psykiatrifonden. Her kan du læse meget mere om diagnoser. 

Du spørger, om det ikke er umuligt at give en 100% korrekt psykisk diagnose. Der er selvfølgelig diagnoser, som kan være lettere at se end andre. Fx kan en depression være meget tydelig eller meget svær at få øje på. Du skriver også, at der er en grund til, at folk har det dårligt fx samfundets krav. Det har du helt ret i. Der er nemlig en betydelig stigning i antallet af diagnoser. Dette kommer også af, at lægerne er blevet bedre til at spotte diagnoser og sende patienter videre til den hjælp, som de har brug for. 

Du ender dit brev med at spørge om, hvad en tanke er og hvad en følelse er. Det er helt sikkert også en spændende diskussion. Det er netop op til diskussion med disse emner og der er både fagfolk, der mener, at der bliver overdiagnosticeret og fagfolk der mener, at der ikke gives den nødvendige hjælp til mennesker med psykiske lidelser. 

Jeg vil råde dig til at holde din nysgerrighed ved lige - det er nemlig super interessant. På den anden side så kan det også være svært at bevæge sig rundt i alle de her overvejelser og problematiseringer konstant. Nogle gange må man også stole på, at den enkelte person nok selv skal sige fra, hvis personen føler, at han/hun puttes i en kasse, hvor han/hun ikke hører hjemme. Diagnoserne er ikke til for at gøre livet mere besværligt - det er det helt modsatte, nemlig for at hjælpe den person, som har behov for støtte og vejledning.

De bedste hilsner 
Signe M. 

 

SigneMs billede
Signe fra Cyberhus har svaret på dette spørgsmål

© Copyright 2017 - Center for Digital Pædagogik

En del af: EU's Insafe- & Daphne program