Er træt

brevkassespørgsmål

Er træt

brevkassespørgsmål af
Anonym
15 år
Oprettet 7 år 11 måneder siden

Hej cyberhus, jeg har en del problemer, og ved ikke rigtig om jeg har et spørgsmål, eller bare har brug for at fortælle nogle om hvordan jeg har det. I hvertfald vil jeg prøve at gøre det så nemt at forstå som muligt, og korte det en del ned.

Jeg er 15 år, da jeg var 7 et halvt år startede jeg i skole, og det var der det begyndte at gå galt. Jeg har ADHD og derfor har jeg altid haft det lidt svært. Jeg er blevet mobbet af elever siden jeg startede i skole og så til jeg flyttede skole i sluttningen af 5 klasse, og lærerne begyndte at mobbe mig i 2 klasse og også til jeg gik ud. Så jeg er blevet mobbet i 6 år. jeg har altid kun boet med min mor og søster, min far var ikke lige noget at råbe hurra for, han har selv haft nogle problemer, men jeg syndes stadig at han burde have været der for sin datter/mig da, min mor fortalte ham at jeg cuttede og havde selvmordstanker. I anden klasse prøvede jeg at begå selvmord, men min mor kom, så det gik ikke. jeg prøvede så igen i 5 og igen gik det ikke. I 6 klasse begyndte jeg at cutte, og tænke på alle muglige lette og 100% sikre måderr at dø på. Det begyndte så at gå bedre, udover jeg begyndte at ryge hvilket jeg stadig gør. men så skulle vi flytte skole(hele skolen) og alting gik ned ad bakke, jeg begyndte at cutte igen, men med kontrol over det. Efter vi havde flyttet skole, stoppede jeg med at cutte, men mit selvværd er blevet dårligere og selvtilleden har aldrig rigtigt været der. I skolen får jeg 10 eller 12 taller, men det er ikke fordi at jeg arbejder hårdt for at få dem, for det meste sidder jeg at tegner, spiller på telefon eller også err jeg gået fra timen jeg laver heller ikke mine lektierr, så det er ret underligt at jeg får de karatere. Jeg føler nemlig at jeg ikke fatter en skid når vores lærer underviser os, det er også derfor jeg går. Da jeg startede op i 8 klasse, begyndte jeg at jeg vil selv kalde det angst, men ved ikke helt. Jeg kan ikke rigtig klare at være alene, men hvis der ere mere en 5 omkring mig er jeg muggen, ved at bryde ud i græd og høre stemmer overralt i mit hoved. Udover ADHD har jeg også autisme og OCD, jeg har både haft spiseforstyrrelse og depression. Jeg er ked af jeg ikke har den spiseforstyrrelse mere, for jeg kan slet ikke styre mine madvaner mere. Jeg sulter mig selv mandag, tirsadg, onsdag, torsdag og fredag, men lige så snart jeg er hjemme, æder jeg som et svin. Jeg er begyndt at cutte igen, for 4 dage siden, derfro skriver jeg faktisk ind til jer. Jeg må nemlig ikke begå selvmord eller cutte for finder min mor ud af det, går hun ned med flaget, hun er enelig kommet ud i noget arbejde efter 12 år, og har min søster at kæmpe med som også har det psykisk svært. Min mor prøvede at begå selvmord i 2011, og har haft alkohol misbrug siden. komunen har ikke hjulpet en skid, efter min mors selvmordsforsøg kunen de kun finde ud af at smide os i en familie gruppe, men det stoppede vi med efteer 4 månededer for det hjalp ikke en skid, ellers har de ikke gjort en skid. da min mor fandt ud af at jeg cuttede satte hun alt igang for at få hjælp til mig, nu 2 år efter venterr vi stadig på hjælp. 

Ja det var det, jeg ved godt at jeg pjevser, og at folk har det langt være end mig, at de bliver slået, er i plejefamilier eller står med familie død, men hvis jeg ikke skal ødelægge min familie og måske skubbe min mor og søster ud over kanten ved at begå selvmord, har jeg nok brug for nogle råd. Vi har heller ingen penge så vi kan ikke bare selv betale for hjælp, for så havde min mor gjordt det for længst. Som jeg skrev øverst jeg ved ikke om i faktisk kan hjælpe, men jeg bliver nød til at gøre noget. 

Jeg har faktisk et spørgsmål; når jeg vælger at begå selvmord, hvad for noget hjælp bliver der så ydet til min mor og søsterr, for jeg vil ikke have at de går samme vek som jeg, hvis ikke de havde været psykisk suge og at jeg ved at hvis jeg begik selvmord så ville de nok også, havde jeg ikke siddet her i dag og skrevet til jer. Jeg kan nemlig ikke se nogen grund til at jeg lever, det er jo ikke fordi at jeg er en eller anden helgen, jeg er farktisk siker på at ingen vil ligge mærke til om jeg er her eller ej. Så ja det var bare lidt for mig, undskyld at jeg må ødelægge din dag, med mit piveri over mit liv. 

Svar: 

Kære du,

Jeg kan sagtens forstå du har brug for at fortælle nogle om alle dine tanker og om hvordan du har det. Det lyder til, at du har været rigtig meget igennem og at der er mange ting i dit liv lige nu, som fylder rigtig meget. Jeg synes det er rigtig sejt gået af dig, at du har fundet mod og overskud til at skrive herind til Cyberhus. Jeg håber meget, at mit svar kan hjælpe dig.

Du beskriver mange ting i dit brev, som fylder for dig, men sådan som jeg forstår det så er det særligt det, at du er begyndt at cutte igen og har selvmordstanker, som fylder lige nu. Det er derfor også det jeg vil lægge vægt på i mit svar til dig. Du har fortjent at få hjælp til dine selvmordstanker, så de ikke får lov at fylde så meget, så du kan komme til at leve dit liv, som du har fortjent. Du kan godt få det bedre og komme videre. Du skriver i dit brev om planer om at begå selvmord, men jeg håber virkelig mit brev kan få dig på andre tanker og at du vil forsøge nogle af mine råd. Jeg tror på dig. Du er sej og stærk og du kan komme videre med dit liv og få lysten til at leve tilbage!

Når man har så tunge tanker, som selvmordstanker er, så kan det være svært at få øje på de ting ved livet, som man faktisk holder af. Du skriver i dit brev, at du er sikker på at ingen vil lægge mærke til om du er her eller ej. Tunge tanker kan godt smitte på den måde, at alle ens tanker til sidst bliver negative og uudholdelige. Man kan blive overbevist om at ingen vil opdage hvis man ikke var der, at man er en byrde overfor andre eller at ingen har brug for en. Selvmordstanker kan være skræmmende og det er nogle af de tanker, der kan gøre os allermest bange og kede af det. Dem skal man ikke gå rundt med selv, da det er vigtigt at man får talt med nogle om dem, så man måske kan få plads til andre tanker i stedet for. Måske kan en anden hjælpe dig til at få øje på de ting i livet, der er værd at leve for? Senere i mit svar vil jeg give nogle bud på hvem du kunne snakke med, men hvis du selv har nogle i tankerne, som du tænker ville kunne være gode at snakke med om det, så er mine bud jo ikke nødvendigvis de bedste bud. Du kan bedst vurdere hvad der er bedst for dig. Måske har du en moster, en lærer eller en anden som ville være bedre i din situation. Jeg ved godt, at det kan være svært at snakke om svære ting, men mange oplever faktisk en lettelse over at få sagt dem højt, så de kommer ud af hovedet og bliver knap så skræmmende, fordi man ikke længere står alene med dem mere.

Det er faktisk ret normalt at have selvmordstanker, hvilket kan lyde mærkeligt, fordi det ikke er noget man sådan ellers lige tænker, men der er desværre rigtig mange mennesker som på et eller andet tidspunkt oplever at have selvmordstanker. Men selvmord er sjældent den bedste løsning på de problemer man står overfor. Selvom det kan føles som den eneste udvej, så er der så mange mennesker som bliver rigtig kede af det og som kommer til at savne.
Jeg synes det lyder rigtig godt, at du har lavet en aftale med din mor om at du ikke må cutte og begå selvmord. Det kan faktisk godt afholde en fra at gøre det, selvom trangen måske er stor, fordi man ikke vil såre den man har lavet aftalen med. Selvskade kan godt skabe en ond cirkel, fordi det at skære i sig selv godt kan give en følelse af at det hjælper lige når man gør det, men ofte, så kommer smerten tilbage og så får man trang til at skære igen. På den måde hjælper cuttingen faktisk ikke, men skaber bare endnu et problem, fordi man pludselig ikke kan lade være med at cutte, fordi det jo hjælper lige i øjeblikket. Måske er det også noget du kan genkende?
Nogle synes det kan være hjælpsomt at have en liste med alternative ting man kan gøre når trangen til at cutte melder sig. Det kan være det også kan være en ide for dig? Det kan være alle mulige ting. Der kan fx. stå: se en film, gå en tur med søster/veninde, ringe til mor/snakke med mor, bage en kage eller hvad du nu tænker der kunne hjælpe dig til ikke at cutte. Jeg ved godt at det er rigtig svært at lade være, men jeg synes det er det værd at forsøge om det kan hjælpe dig, måske i hvert fald nogle af gangene?

Igennem hele dit brev hører jeg en bekymring og betænksomhed overfor din mor og søster, og det er rigtig godt at høre, at I hjælper hinanden så meget som I kan. Det er vigtigt at have nogle man kan støtte og selv blive støttet af i både gode og dårlige tider. Det er virkelig flot, at du i så svær en situation som du er i har overskud til at tænke på din mor og din søster. Du lyder til at være en rigtig sød og betænksom pige og det er kvaliteter som du kan være rigtig stolt af at have!
Det er dog samtidig vigtigt for mig at fortælle dig, at det ikke er dit ansvar at holde styr på din familie. Kærlighed til ens familie er vigtigt og sundt at have, men det er ikke dit ansvar at alting går godt og er i orden. Du fortæller at også din søster og mor har forskellige problemer og at din mor har forsøgt selvmord og har alkoholproblemer. Det må være hårdt at skulle håndtere det oven i selv at have det så svært som du?
Dig og din familie har fortjent at få noget hjælp. Det gør mig ondt at I ikke føler I har fået den hjælp I har bedt om og som I har brug for!

Man kan sagtens komme til at sammenligne sig selv med andre man ser eller hører om. Du skriver i dit brev, at nogle har det meget værre end dig, og jeg tænker om det måske gør, at du ikke føler du helt har lov til at bede om hjælp og sige at du har det svært?  Jeg kan godt forstå, at du har det svært og at du er træt og udmattet! Du HAR lov til at råbe op og bede om hjælp og du HAR fortjent at få hjælp til at få det bedre! Det har du virkelig. At man kan komme i tanke om ting, der ville gøre ens situation endnu værre, betyder bestemt IKKE at man ikke har det dårligt og skal have hjælp.

Du har fortjent at få noget hjælp og at der er nogle der vil lytte til dig og hjælpe dig!
Du skal vide, at du altid er velkommen her på cyberhus, både i brevkassen og chatten. Hvis du tænker det kunne være hjælpsomt at snakke med en voksen, som du ikke kender, og som heller ikke kender dig, så kan du chatte anonymt med en voksen rådgiver på vores 1-1chat hver man/ons fra 14-17 eller tirs/tors fra 18-21. Der kan man snakke om alt hvad, der fylder for en lige den dag. Vi vil meget gerne lytte, snakke og forsøge at hjælpe. Du kan finde chatten her.
Desuden vil jeg også fortælle dig om to andre hjemmesider, hvor man kan få online rådgivning. De er begge rigtig gode!
Den første hedder livslinjen. Der kan man snakke helt anonymt med rigtig dygtige voksne, som ved en helt masse om at have selvmordstanker og selvmordsplaner. Det kan være rart at vide at der er et sted man kan ringe/skrive/chatte til, hvis tankerne bliver for tunge. Du finder flere oplysninger om hjemmesiden her.
Den anden hjemmeside hedder LMS. Det står for landsforeningen mod selvskade og spiseforstyrrelser. Grunden til at jeg tænker det kan være en god side for dig er at du faktisk beskriver både selvskade i form at cutting og problemer med mad og spisning. De er rigtig gode til at snakke om lige præcis de tanker, der kan være på spil, når man har problemer med enten selvsskade eller spiseforstyrrelser. Måske kender du den i forvejen, men ellers kan du se mere her.  
Jeg vil også råde dig til at snakke med din læge. Jeg ved godt at det kan være grænseoverskridende at tage til lægen, men du er en sej pige og du er rigtig god til at beskrive hvordan du har det. Du kan evt. tage det her brev med, hvis du tænker det kan være nemmere at fortælle om hvordan du har det og hvilke tanker du gør dig på skrift end mundtligt. Din læge ville kunne fortælle dig om der er nogle muligheder for at få hjælp i dit nærområde, både for dig og din familie.

Husk på, at du er en sej, stærk og betænksom pige. Jeg tror på, at du kan klare det og komme videre og få det bedre. Det har du fortjent! Jeg vil ønske alt det bedste for dig!

 

Kærlig hilsen,

Astrid

Astrids billede
Astrid har svaret på dette spørgsmål

© Copyright 2022 - Center for Digital Pædagogik

En del af: EU's Safer Internet Program