Overvægtig eller ej

brevkassespørgsmål

Overvægtig eller ej

brevkassespørgsmål af
Ceci
15 år
Oprettet 4 år 1 måned siden

Hej Cyberhus Jeg er meget i tvivl om hvor vidt jeg er overvægtig eller ej. Jeg er en pige på 15år er 168cm høj og vejer 60kg. Jeg føler mig vildt tyk i forhold til de andre piger i min klasse. De fleste i min klasse vejer under 55kg. Jeg føler mig tyk i forhold til dem. Jeg dyrker selv sport 2 gange om uden og spiser for det meste sundt. Jeg vil rigtig gerne tabe mig, men har vildt svært ved det. Hvad skal jeg gør, og er jeg overvægtig eller er det normalt? PÅ forhånd tak

Svar: 

Hej Ceci 

Mange tak for dit spørgsmål. 

Først og fremmest tænker jeg bestemt ikke at du er overvægtigt! Fordi du vejer mere end de andre piger i din klasse, så behøver det på ingen måder at betyde, at du er overvægtig. Ens kropsvægt hænger nemlig sammen med ens kropsbygning og mængden af muskler i kroppen. Piger på 15 år kan derfor veje alt lige fra 50-70 kg, men alle være normalvægtige. Du skriver, at du dyrker sport 2 gange om ugen, hvilket er rigtig godt. Dette er højest sansynligt med til at forøge din muskelmasse og dermed din kropsvægt. Dette er helt normalt og altså ikke et tegn på, at du er overvægtig! Sammenholdt med at du samtidig spiser sundt, så lyder du til at være en helt almindelig 15 årig pige, som altså ikke er overvægtig.

 Jeg håber, mit svar til dig hjælper dig til at få det bedre min din egen vægt. Ellers kan det måske være en god mulighed at snakke med dine forældre om, hvordan du har det med din kropsvægt, og på den måde få sat ord på, hvordan du har det med din krop. Samtidig er du også meget velkommen i vores chat, som har åbent mandage og onsdage 14-17 og tirsdage og torsdage 18-21.

Venligst hilsen

Sara  

 

SaraSs billede
Sara fra Cyberhus har svaret på dette spørgsmål

© Copyright 2022 - Center for Digital Pædagogik

En del af: EU's Safer Internet Program