Ord for at komme?

brevkassespørgsmål

Ord for at komme?

brevkassespørgsmål af
Maria V
14 år
Oprettet 1 år 1 måned siden

Mig og mine veninde snakker af og til om sex. Jeg ved godt nok ikke så meget om det for har ikke prøvet noget endnu men læser da brevkasser og sådan og prøver at snakke med. Men jeg er meget i tvivl om en del ting, fx det der med det sexuelle højdepunkt og hvilke ord man bruger for drenge og hvilke for piger? Komme er det mest piger eller er det også drenge? Orgasme bruges vel mest om piger? Udløsning er vel drenge for de udløser jo sæd? Sprøjte er vel drenge der gør for de sprøjter jo sæd? Men har læst at nogen piger faktisk også kan sprøjte? Og så er der vel tilfredsstilese? Og er der ellers andre ord for sexuelle højdepunkt? Jeg vil jo nødig dumme mig når jeg snakker med mine veninder så de griner af mig så håber i kan hjælpe?

Svar: 

Kære Maria

Som du også selv skriver i dit brevkassespørgsmål, så er der mange ord for det at opnå klimaks. Der er ikke nogen regler for, at nogen af ordene bruges om bestemte køn. Både drenge og piger kan komme, få en orgasme, opnå klimaks, sprøjte, være tilfredstillet osv. Men det kan godt være, at der menes noget forskelligt alt efter hvilket køn, ordene bruges om. Du er selv lidt inde på det, at når en dreng sprøjter, henviser det til, at han får udløsning, mens at når en pige sprøjter, henviser det til en sprøjteorgasme (som også er en slags udløsning). Mange af de ord, som handler om at få en orgasme eller udløsning bruges altså ofte i flæng (kært barn har mange navne), og der er som regel kun små variationer i, hvad ordene henviser til. Jeg tænker derfor ikke, at du behøver være så nervøs for, om du kommer til at sige noget forkert - for alle ordene handler om det samme alligevel. Og hvis der så er et ord, du er i tvivl om betydningen af, kan det være, at du kan prøve at spørge dine veninder om, hvad det betyder?

Jeg tænker ikke, at der er nogen, som forventer, at du kan alle ord for orgasme og udløsning. Det er også meget forskelligt fra person til person, hvilket ord man har lyst til at bruge. Så det vigtigste er måske, at du finder et par ord, som du føler dig tryg ved at bruge - nogle ord for orgasme og udløsning, som er dine?

De bedste hilsner
Marie

 

Nikitass billede
Marie fra Cyberhus har svaret på dette spørgsmål

© Copyright 2022 - Center for Digital Pædagogik

En del af: EU's Safer Internet Program