Onanere

brevkassespørgsmål

Onanere

brevkassespørgsmål af
Prabhneet
13 år
Oprettet 1 måned 1 dag siden

Hej. Engang kunne jeg onanere til alt, jeg kunne lad vær med at se porno, og stadig have lysten i lang tid. Nu føler jeg at når jeg onanere og sprøjter mister jeg lysten lige med det samme, og jeg kan ikke se noget der ikke har at gøre med porno, hvis jeg skal onanere. Ved ikke helt hvordan jeg skal forklare, men for lang tid siden kunne jeg onanere virkelig lang tid, og jeg behøvede ikke at se porno for at blive ved med at onanere. Nu mister jeg følsen efter jeg har sprøjtet eller fået orgasme, og jeg SKAL se porno for at jeg har lysten. Basicly føler jeg at jeg onanerede før fordi det var dejligt, men nu begrund af porno. Er det farligt?

Svar: 

Hej Prabhneet

Det korte svar er nej, det er ikke som sådan farligt at se porno. Men hvis du føler du ikke kan lade være med at se porno, eller hvis du savner den følelse du havde inden du så porno, så er det måske en idé at prøve at holde en pause i en periode.

Porno kan godt vise en ret ekstrem udgave af sex. Derfor kan det også få onani uden porno til at virke næsten kedeligt. Ligesom hvis man kører i den allervildeste rutchebane igen og igen og igen. Måske var første gang helt vild. Men når man har prøvet den 10 gange i træk er den måske helt kedelig. Sådan kan man også få det med porno. Men du kan godt finde tilbage til en følelse af, ikke at have brug for porno.

Du kan for eksempel prøve at holde en lang pause hvor du slet ikke ser porno, og vente med at prøve at onanere, til du igen får lyst af dig selv. Det kan godt være det i starten føles som om, det slet ikke dur. Men hvis du giver det lidt længere tid, kan det sagtens lige så stille vende tilbage. Du kan også prøve dig frem uden porno ved at tænke på noget, du måske synes er spændende, eller prøve at røre ved dig selv på nye måder.

Det er også meget normalt at ens lyst går op og ned - at man i nogen perioder har meget lyst, og nogen perioder ikke så meget. Men man får ikke mere lyst af at presse sig selv og tænke "nu skal jeg bare have lyst" - det giver faktisk tit mindre lyst! Det skal nok komme tilbage.

Med venlig hilsen

Agnete

Agnetes billede
Agnete har svaret på dette spørgsmål

© Copyright 2017 - Center for Digital Pædagogik

En del af: EU's Insafe- & Daphne program