Nervøs

brevkassespørgsmål

Nervøs

brevkassespørgsmål af
Pige
14 år
Oprettet 2 år 10 måneder siden

Kære brevkasse Jeg har haft sex med min eks kæreste et par gange, men han havde en lille pik(Sorry xxxxx) Men jeg har fundet en ny fyr. Jeg vil gerne være sammen med ham og han vil gerne være sammen med mig. Jeg har bare afvist ham et par gange i forhold til sex, fordi alle siger han har en kæmpe pik. Jeg synes det gjorde ondt at få min ekskærestes lille pik ind og jeg blødte flere gange. Men jeg havde heller ikk rigtig lyst til at være sammen med ham seksuelt. Jeg er bange for det gør mega ondt! Og at han ikke han få den ind med min nye fyr. Hvad gør jeg?

Svar: 

Hej med dig.

Det er dejligt at høre at du har fundet en fyr som du gerne vil være sammen med og som også gerne vil være sammen med dig.

Så er der så bare lige det med størrelsen på hans penis, som gør dig nervøs. Du skriver at alle siger, at han har en kæmpe penis. Nu ved jeg ikke om du og den her fyr er kommet dertil, hvor I har set hinanden nøgne, men hvis I ikke er, tænker jeg ikke at du selv har set hans penis. Det jeg vil frem til er, at måske er det slet ikke så "slemt" som folk siger - det kan tænkes at det måske bare et et rygte, som er blevet blæst op, det med at han har en stor penis?

Hvis det nu ikke er, så er der flere forskellige ting du kan gøre. Jeg kan godt forstå din nervøsitet og det med at du er bange for at det skal gøre ondt. To af de ting der har størst betydning for, om det er behageligt at have sex, er om man er våd og om man slapper af. Du skriver at du synes det gjorde ondt at have sex med din ekskæreste og at du blødte flere gange - men at du heller ikke rigtig havde lyst til at have sex med ham. Når du ikke rigtig have lyst til at have sex med ham, så tænker jeg at der er ret stor sandsynlighed for, at du heller ikke var særlig våd, da I havde sex. Eftersom du har lyst til at være sammen med den nye fyr, så er det mere sandsynligt at du vil kunne blive våd, når du er sammen med ham. Hvis du er det, så er der meget mindre risiko for, at det gør ondt at være sammen - kvindens skede kan udvide sig under sex, så der er plads til mandens penis.

For at blive våd under sex, har det stor betydning at man slapper af og ikke er nervøs eller bange. Derfor synes jeg, at det er en god idé hvis du og fyren tager det stille og roligt og gør tingene i lige præcis det tempo der passer jer begge - det er vigtigt at der ikke er nogle af jer der føler at I går for hurtigt frem under sex, for så er det svært at slappe af og være rolig omkring det. Jeg synes også sagtens du kan prøve at tale med ham om det og fortælle om, at du er lidt nervøs for at have sex med ham, fordi du tidligere har oplevet at det gjorde ondt. Det kan være rigtig godt at I får talt åbent om jeres følelser og tanker omkring sex - på den måde er der ikke nogen af jer der går rundt med en masse tanker og følelser, som man ikke tør fortælle den anden om. Hvis din nye fyr ved, at du er nervøs for at det skal gøre ondt, så kan du også bedre bede ham om at stoppe, hvis du synes det gør ondt.

Hvis man er nervøs, bange eller utryg under sex, så kan det også gøre, at man ubevidst spænder i musklerne i og omkring skeden, og hvis man gør det, kan det også godt være ubehageligt eller gøre ondt at have sex. Derfor er det, igen, vigtigt at du er tryg ved at være sammen med din nye fyr og at I tager tingene i et stille og roligt tempo. Hvis I gør det og samtidig husker at være helt åbne over for hinanden og fortælle hinanden, hvad der er rart og hvad der ikke er, så tror jeg at I vil få en god oplevelse begge to.

Jeg håber du kan bruge mit svar.

Mange hilsner Freja

Frejas billede
Freja fra Cyberhus har svaret på dette spørgsmål

© Copyright 2022 - Center for Digital Pædagogik

En del af: EU's Safer Internet Program