Kære dig

Du skriver at du har brugt google translate, og selvom der er nogle steder hvor den har oversat på en lidt spøjs måde, så kan jeg sagtens forstå budskabet. Det er helt tydeligt at du går igennem en svær periode lige nu, og at du føler dig meget alene med det. Derfor er det virkelig godt at du har skrevet ind til os. Du er ikke alene, og der er hjælp at finde.

Jeg vil gerne starte med at sige at jeg ikke kan give dig et klart svar på om du har en depression eller ej. Når det så er sagt, så er der rigtig mange af de ting som du beskriver, som kendetegner en depression, og det er bare helt sikkert at du skal tage det alvorligt. Som det også lyder til at du gør. For at du kan finde ud af om det er en depression, skal du ind til lægen. Lægen vil stille dig nogle spørgsmål, for at undersøge hvad du oplever. Her er det virkelig vigtigt at du svarer sandt. På alt. Så når lægen spørger ind til om du har selvmordstanker, så skal du sige ja. Hvis lægen, af en eller anden grund, ikke selv spørger ind til det, så skal du nævne dem. Selvmordstanker er kun tanker, og derfor er de ikke farlige i sig selv, selvom de kan føles sådan. Men hvis du begynder at handle på dem eller hvis de begynder at optage al din tid, så kan de godt blive farlige, og derfor er det virkelig virkelig vigtigt at du fortæller dem omkring dig at du har dem. Så du kan undgå at de bliver værre. 

Første skridt mod at få det bedre er nemlig, som du også selv er lidt inde på, at åbne op og tale om det der sker inden i dig. Gør det klart for din mor at du har det svært lige nu, og at det er mere end "bare" en dårlig dag. Du har brug for at en voksen vejleder dig og hjælper dig med at få styringen tilbage i dit liv. Du kan evt. vise din mor dit brev her (og vores svar), så hun kan se hvad du mener, når du siger at du er deprimeret. 

Du skriver også at du tager p-piller, og det er rigtigt at de kan påvirke dine hormoner - og at dine hormoner kan påvirke hvordan du mærker og oplever dine følelser. Men hvis det er tilfældet, så er det muligt at f.eks. skifte mærke eller skifte over til mini-piller, hvor bivirkningerne måske er mindre. Det kræver stadig at du taler med din læge og fortæller om de bivirkninger du oplever. For hvis det er p-pillerne der spiller ind på hvorfor det føles så voldsomt lige nu, så kan terapi ikke være den eneste løsning. 

Laura, det lyder til at du har været igennem en del forandringer for nylig. Du skriver at I er flyttet til færøerne og at du føler dig forrådt over at du er blevet rykket væk fra din hund og dine klassekammerater. Det er helt normale og gyldige følelser. Forandring vil altid være svært, og det lyder heller ikke til at det har været dit eget valg? Måske har det været fordi din mor eller dine forældre besluttede at det var det bedste at gøre. Og fordi du stadig er under 18, så skal du følge med dine forældre. Jeg kan sagtens forstå at det føles uretfærdigt, og det er okay at du er vred og ked af det lige nu. Du sørger over forandringen, og du skal huske at give dig selv lov til det. Og så vil du opdage at dine følelser vil ændre sig med tiden. Måske ikke med det samme, og måske tager det noget tid, men stille og roligt vil du vænne dig til den nye hverdag og det nye liv. Du vil få nye venner og måske vil du også få et nyt kæledyr. Allerede nu kan du overveje om der er noget du kan gøre, som ville gøre dig glad. Måske er der en særlig form for sport du kan lide? Måske kan du tage ud og besøge nogle dyr et sted, f.eks. et internat, hvor du kan spørge om du må komme og lege med hundene et par gange om ugen? Måske er der nogen i din nye klasse som virker søde? 

Jeg siger ikke at du skal glemme dine følelser. Det er okay at være ked af det, også selvom man stadig bevæger sig fremad. 

Jeg håber at du kan bruge mit svar. Du må gerne skrive igen hvis du har brug for det. Det kan f.eks. være efter din tur til lægen? Eller hvis du viser din mor det her brev.

De kærligste hilsner,

Camilla