mister igen og igen..
brevkassespørgsmål
mister igen og igen..
Kære Charlotte, Mit navn er Cathrine. For lidt over 2 år siden blev jeg indlagt for depression. Det har været en rigtig hård omgang, virkelig, men jeg overlevede og går i skole igen og klare hverdagen. Men engang i mellem går jeg ned igen. Grunden til er er; det sted jeg blev indlagt fandt jeg ud af en af mine veninder, L, også var der. Vi blev ret tætte igen. Jeg blev udskrevet sommerferien 08, hun nogle måneder før. Den 4 sep 2008 begik hun selvmord.
Det var self virkelig hårdt for mig hårdt. Jeg mødte også en anden pige da jeg var indlagt, K. Vi blev virkelig tætte, især efter vi var ude. Vi holdt fast i hinanden, delte alt - tanker. Både gode og dårlige. Vi blev hinandens bedste veninder. Den 4 sep 2009 gik hun i byen med en pige hun næsten lige havde mødt - jeg går ikke selv meget i byen. Hun tog nogle piller som var lang tid om at virke, derfor tog hun lidt flere. Den 5 sep om morgenen døde af hjertestop. Jeg savner hende helt vildt. Og føler mig alene uden hende, forladt. Nogle gange har jeg svært ved at komme igennem dagen.
Tænker på hvem jeg mister næste gang. Jeg har svært ved at åbne mig for flere, føler de alligevel forlader mig. Så jeg har ikke mange venner, har dog lidt. Men jeg prøver bare at blive i skolen. og arbejde. altså prøver jeg bare at leve. Men jeg ved ikke om du har nogle råd der måske kunne hjælpe mig? For jeg ser intet alternativ til at forsætte, døden er ikke en mulighed for mig, jeg ville bare ønske det kunne blive mere smertefrit.
Du må tro jeg er en fuldstændig smadret person når du læser dette, please ikke ha ondt af mig, jeg er hel normal. Lever bare mit liv. Håber du har lidt ideer/tanker til mig. Kærlig Hilsen Cathrine
Svar:
Kære Cathrine
Det gør mig utrolig ondt, at du har skullet miste to piger, som du var knyttet så tæt til. Det er meget flot af dig, at du bliver ved med at kæmpe. Jeg kan godt forstå, at du er bange for at åbne dig. Jeg vil fortælle dig en lille historie.
I fredags skulle jeg på sygehuset til, skulle opereres i underlivet. Har været planlagt længe, jeg har egentlig ikke tænkt så meget over det. Men pludselig dagen før, var jeg meget trist og bange - bange for at når de lagde mig i fuld narkose, at jeg så aldrig ville vågne mere, at jeg aldrig ville se min mand, mine børn eller min familie igen. Jeg blev ved med at slå det hen. Men det endte faktisk med, at jeg skrev et afskedsbrev, hvis der nu skulle ske mig noget.
Jeg har lige markuleret det. Har tænkt meget over, hvorfor man mon reagerer sådan!! Men jeg ved godt hvorfor. Min lillebror døde pludseligt i en trafikulykke. Han nåede ikke at forberede sig på døden. Der var så mange uafklarede ting i forbindelse med gravsted, kirke og bisættelse. At jeg tænker, at jeg kunne tage de ting på mine skuldre... og dermed ikke gøre mine efterladte mere kede af det, end højst nødvendigt.
Sådan får vi alle sår i livet og ar, men vi knokler - du knokler, med at komme op til overfladen igen......Leder efter meningen med livet, vi finder den altid - og lever så til fulde.
Du skal også knokle - det koster kræfter - men du skal....!!
Har du evt. en voksen du stoler på, som du kan tale med disse ting om. Det er supervigtigt, at du har nogen at tale med. Alle de ting hober sig op inde i dit hovede og dine tanker flyver rundt. Det gør simpelthen så ondt indeni, når man mister en man elsker. Det knuser dit hjerte og din krop reagerer, for mig var det ondt i maven - hele tiden. Jeg kan ikke sige, at jeg har talt mig ud af sorgen - jeg kan stadigvæk blive trist. Men det har løsnet op på en masse ting.
Du kan evt. også skrive det hele ned - bogstaver på papir. Det er rigtig hårdt, men sundt at komme igennem, for så får man sat ord på de ting der sker. Det første skridt har du allerede taget - nemlig at skrive til mig. Det er rigtig godt gået, for det er ikke så nemt, som man tror.
Hvis du synes det er lidt svært at komme i gang, så er du også være velkommen til at besøge chatten her i Cyberhus. Her kan du chatte med en voksen som også gerne vil lytte til dig. Den har åben mandag til torsdag 14-19.00.
Mange kærlige tanker
Charlotte
Relateret indhold
Ingen udflåd og konstant ondt i maven?
Kære Cyberhus Jeg er en pige på 17 der her de sidste to måneders tid har bemærket at mit udflåd er little to none, og at jeg har en svag smerte i mit underliv næsten konstant. Jeg har været på p-piller i 2 år og tager dem næsten altid til tiden, jeg har et aktivt sexliv med én fast partner og...
Eva fra Cyberhus har svaret på dette spørgsmål
0
