Jeg kan ikke glemme hende.
Jeg kan ikke glemme hende.
Hej :) Først og fremmest vil jeg lige fortælle nogle ting. Jeg forelskede mig engang rigtig meget i en pige jeg gik i skole med, hun var den første og eneste jeg nogensinde har følt noget for. En aften drak vi os fulde og det endte med vi lå i hendes seng og kyssede. Men der skete aldrig mere end det, og jeg fortalte hende aldrig hvordan jeg følte. Vi snakker ikke sammen mere, og det er snart et år siden alt det er sket, men jeg kan stadig ikke glemme hende. Jeg bliver ved med at tænke "hvad hvis jeg havde fortalt hende hvad jeg følte" og alle sådan nogle tanker. Hvordan kan jeg få mig selv til at glemme hende? Hele den forelskelse ramte mig rigtig hårdt, og man siger man aldrig glemme sin første kærlighed, men er der nogen måde jeg kan få mig selv til at stoppe med at tænke så meget på hende? Det er jo alligevel snart et år siden, så burde jeg ikke være kommet over hende? Hilsen Katja
Hej Katja
Det lyder som en dejlig forelskelse, du havde dengang og jeg tror du kan have ret i, at man aldrigt glemmer sin første forelskelse. Og på mange måder kan det være et dejligt minde at have i livet.
Men det kan også være lidt svært, hvis det fylder for meget og følelserne er meget stærke. Det lyder faktisk til at du stadig er forelsket i hende. Jeg synes egentlig ikke et år er så lang tid, derfor kan det sagtens være at dine følelser for hende stadig er meget friske og fylder meget.
Kærlighed er lidt svær at styre og der er ikke noget bestemt man kan gøre for at den kan gå væk, men jeg har faktisk et par forslag til, hvad du kan gøre nu:
Nu kender jeg ikke så meget til jeres historie sammen, men det kan være en ide at få fortalt hende om dine følelser - hvad du følte dengang og hvad du føler nu. Bare det at få sagt det, tror jeg kunne være rart for dig. Det kan være en måde at få det ud af kroppen på og så kan det være lidt lettere at komme videre.
Du kan fortælle hende, at hun fylder meget for dig og at det er svært at slippe hende. Hvis så hun svarer tilbage, at hun har det på samme måde, så kunne det jo være, at der var noget at bygge videre på. Hvis hun ikke har det på samme måde, så kan du også bruge det til at komme videre. På den måde kan det være nemmere at acceptere at det var en forelskelse og ikke bliver til mere end det.
Hvis ikke du har lyst til at kontakte hende, så kan du skrive et langt brev til hende, uden at sende det. Men her kan du fortælle hende, hvordan du har det og få det ud på den måde. Du kan også bruge det til at sige farvel til hende og skrive, at du altid vil huske hende som noget helt specielt.
Den sidste mulighed du kan bruge og den er faktisk altid god lige meget hvad, synes jeg. Det er at snakke om det her med nogen, det kan både være veninder og voksne. Hvis man går rundt alene med alle de her følelser, så kan de vokse og blive lidt svære at håndtere. Det kan også blive svært at finde ud af, hvad man skal gøre for at komme videre i sit liv. Og så tror jeg det hjælper bare at få snakket om det..
Jeg håber du kan bruge mine råd og husk at den første forelskelse altid er noget ret specielt og sommetider skal den bare ligge varmt og dejligt lige ved siden af hjertet... :)
De bedste hilsner Rikke