Min vægt
Min vægt
Hej Cyberhus.
Jeg er en dreng på 12 år, som er 1.80 i højde. Jeg vejer næsten 80 kilo. Og vil super gerne tabe mig.
Jeg drikker vand, spiller fodbold (jeg løber i fodbold), jeg spiser ikke så meget.
Men jeg syntes simpelthen ikke at det hjælper.
Hjælp mig plz!
Mvh den overvægtige dreng.
Kære Magnus.
Tak for dit spørgsmål.
Først og fremmest så er det vigtigt at tænke på at alle mennesker er forskellige. Dvs. vi har alle forskellige højder, kropbygninger, former og vægte.
Måden man finder ud af om man er normalvægtig eller overvægtig på, er ved at udregne noget som hedder BMI. BMI udregnes fra ens vægt og højde. Når man udregner dit BMI med din vægt på 80 og højde på 1,80 m får man: 80 kg/(1,80 m x 1,80m) = 24,7 BMI. Det er lidt højere end normalt for din alder. Men på ingen måde bekymrende.
Du har allerede fat i de rigtige ting med at være fysisk aktiv med fodbold og drikke massere af vand! Det er også rigtigt vigtigt at tænke over HVOR MEGET man spiser, men lige så vigtigt at tænke på HVAD man spiser. Man skal sørge for at spise sund og varieret. Dvs spise en god fordeling af kød, kulhydrateter (pasta, kartofler, ris osv) og masser af grøntsager. Det er vigtigt at man ikke lader være med at spise, for mad giver os energi til at kunne være aktive en hel dag. Slik, sodavand og chips skal man prøve kun at spise en gang i mellem.
Du tænker allerede på de helt rigtige ting. Jeg synes du skal tage en snak med dine forældre om din bekymring for din vægt. Så kunne I få en god snak om hvad for noget mad der er godt at spise og hvad man evt. skal holde sig fra. Og måske i fællesskab lave en madplan eller snakke om hvad du skal have med til frokost. Det er vigtigt når man gerne vil tabe sig lidt, at hele familien er med på det.
Og så synes jeg ikke at du skal kalde dig selv for overvægtig Magnus. Vi skal som sagt huske at alle er forskellige og vi skal være stolte af vores krop :)
Held og lykke med det hele.
De aller bedste hilsner
Hanneh