Kære Amana,

Det lyder virkelig ikke rart. Det må være frygteligt hårdt at have det sådan.

Ud fra dit brev kan jeg ikke læse, om der er noget bestemt, der har gjort, at du er bange for at du skal miste din far, eller om det er en generel følelse. Uanset om det er det ene eller det andet tænker jeg, at det kan være en rigtig god idé at tage en snak med din far om, hvordan du har det, hvad det er du føler, og hvilke tanker, der flyver rundt i dit hoved. For det er ikke meningen, at man i en alder af 14 år skal gå rundt og være så bekymret. Men det er nu engang sådan du har det, og derfor er det vigtigt, at du deler det med nogen.

Udover din far kan det være en god idé at dele dine tanker og følelser med en god ven eller veninde som du stoler på, og måske også hans eller hendes forældre. For hvis jeg skal være helt ærlig, så bliver jeg ret bekymret for dig, når jeg læser din beskrivelse af, hvor meget dine tanker fylder og hvor ked af det du er. Derfor tænker jeg, at det er vigtigt, at du får fortalt nogle voksne, som du stoler på, hvordan du går og har det, og hvilke tanker, der fylder hos dig. For det er alt, alt for tungt at gå med alene.

Og det er ganske alvorligt, for det er helt tydeligt ud fra dit brev, at det påvirker dig meget i din hverdag. Derfor er det også rigtig godt at du reagerer på det du mærker, og deler dine tanker med os ved at skrive her. Ikke desto mindre tænker jeg dog også, at det er vigtigt du deler det, du oplever, med nogen tæt på dig. Nogen som du stoler på. Nogen som kan støtte dig i at bære de tunge følelser. Nogen som kan hjælpe dig til at få mere ro på dine tanker og bekymringer. For det har du brug for. Og det er helt okay.

Jeg håber du har en tæt på dig, som du kan tale med - jeg ønsker dig alt det bedste!

Mange varme hilsner,

Siv