Min pik

brevkassespørgsmål

Min pik

brevkassespørgsmål af
Mig
11 år
Oprettet 6 år 2 måneder siden

Hej cyber hus min pik er lidt... meget stor af min alder. Og drengene til idræt beundrere min pik eller er ihvertfald forundret over dens størlse. Jeg giver dem lov til at mærke den og det bliver jeg stiv af og så griner de og siger at det er sjovt. Og nu snakker de alle om mig. Og min pik jeg lod dem røre den fordi at jeg troede at de så ville stoppe med at snakke om den. Og nu kommer der drenge op til mig og spørge mig om vi skal organerne sammen. Ved ikke hvad jeg skal gøre. Jeg vill ikke have så meget opmærksomhed og alle pigerne er begyndt at se mærkelidt på mig. Plus at jeg har hår ( tidelig puppetet ). Så hvad skal jeg gøre??!?.

Svar: 

Hej mig

Jeg kan godt forstå du er rigtig ked af det her. Det er jo helt naturligt at kroppen udvikler sig, og tingene begynder at vokse. Det kommer til at ske for alle, men det er som regel ikke så sjovt at være en af de første det sker for. Så sker det nemlig tit, at de andre kan komme til at kigge rigtig meget, og blive vildt nysgerrige. 

Mange tror at dem der først får en større pik, eller de piger der først begynder at udvikle bryster, også er dem der først får lyst til en masse seksuelt. Men sådan behøver det slet ikke at være. Igen tror jeg mest det handler om at de fleste synes det er vildt spændende. Og så glemmer de nok at tænke over, at det ikke altid er så sjovt for den det går ud over. 

Du skal vide at det her med at din pik blev stiv, da de rørte er helt almindeligt. Pikken bliver meget meget let stiv, når man er helt ung, og særligt hvis nogen rører ved den. Det her med at du lod dem røre, var forsøg på at få det til at stoppe, men det har så vist sig at det faktisk bare er blevet værre. De er blevet endnu mere nysgerrige. 

Jeg tænker at du selv kan gøre det at du meget tydeligt siger til dem der spørger, at du ikke har lyst til at onanere, og at du overhovedet ikke har lyst til at de skal spørge dig, og snakke om din pik. Sig til dem at du gerne vil have din pik i fred. Det er ikke sikkert at det virker, og så er det måske tid til at bede om noget hjælp. 

Hvis det sker i forbindelse med idræt, kunne det måske være en god idé hvis der var en lærer til stede i omklædningsrummet? Det kunne måske hjælpe med til at de andre ikke var helt så nysgerrige og nærgående når I klæder om?

Du kunne også overveje at snakke med dine forældre. Du behøver jo kun fortælle det du selv har lyst til, så det her med at de andre har rørt ved den, og sprger om du vil onanere med dem, behøver du ikke at fortælle, hvis du ikke vil.
Men måske ved dine forældre godt, at du er begyndt at udvikle dig allerede?
Jeg tænker sagtens du kunne fortælle dem, at de andre er vildt nysgerrige, og griner fordi du er kommet i puberteten, og at du synes det er svært. Så kunne dine forældre tage en snak med dine lærere, om at du måske var tid til at tage en snak med klassen, om alt det her der sker med kroppen når man kommer i puberteten. Ikke en snak der skal handle om dig, SLET IKKE.
Bare en snak der skal handle om at kroppen begynder at udvikle sig og at man er en god kammerat, hvis man ikke griner af dem der pludselig får hår, større pik, bryster, menstruation og alt det andet der sker.
Jeg er næsten sikker på at nogen af pigerne i din klasse også er begyndt at udvikle sig, og jeg er sikker på at de første af pigerne heller ikke synes det er så sjovt, fordi de andre piger også er vildt nysgerrige. Så måske kunne det både hjælpe dig, og jer alle sammen, med en god snak om hvordan man passer på hinanden, i den her tid, hvor kroppen bare begynder at udvikle sig. 

Det her med at pigerne pludselig går og kigger på dig, på en anderledes måde, kan selvfølgelig også være fordi de synes det er lidt spændende, fordi de har hørt at der er sket noget med dig? Det kan også være det er noget du pludselig lægger mærke til, fordi du selv går og tænker over det? 

En sidste rigtig vigtig ting. Lige om lidt ændrer det her sig helt af sig selv. For lige om lidt begynder alle de andre også at udvikle sig. Får hår, større pik, dybere stemmer og alt muligt andet. Og når der bliver flere og flere, er din udvikling heller ikke længere så spændende. Så selv hvis du ikke gør noget, skal det nok blive bedre. Men når du er så ked af deres nysgerrighed, og det kan jeg godt forstå du er, synes jeg du skal snakke med dine forældre om det, så de kan hjælpe. 

Mange hilsner 
Lasse

Lasses billede
Lasse fra Cyberhus har svaret på dette spørgsmål

© Copyright 2022 - Center for Digital Pædagogik

En del af: EU's Safer Internet Program