Ryger i skoletiden

brevkassespørgsmål

Ryger i skoletiden

brevkassespørgsmål af
Anonym
15 år
Oprettet 2 år 2 måneder siden

Hej Jeg skriver fordi jeg går i 9. Klasse, og næsten alle i min klasse ryger i skolen et par af dem ryger hash, jeg gør ikke selv. Der har også været mange snakke og forældremøder omkring det, men det jeg er i tvivl om er fordi min lærer selv ryger i skoletiden og man kan lugte det når hun kommer tilbage fra sin lille “gåtur” sammen med et par andre lærere, de ryger alle i pauserne, må de gerne det ? Min lærer som selv ryger besktytter også alle sine ynglingaelever som er indblandet i alt det med at ryge, men ligeså snart der er forældremøde stikker hun dem alle i ryggen og fortæller forældrene hvor mange der ryger og tar hash men Sir ikke navne. Har også hørt var nogle af drengene at de har fået cigaretter af min lærer? Ved ikke om det var i skoletiden, men må hun stadig gerne give dem cigaretter ?

Svar: 

Hej dig,

Jeg forstår godt, hvis du bliver generet af lugten af røg og især, hvis man ikke selv ryger, da man som ikke-ryger ofte kan lugte røgen bedre, end dem som ryger. Det er ingen hemmelighed at rygning er yderst skadeligt og at staten vil gøre det sværere for unge mennesker, at begynde at ryge. Det er bl.a. tiltag som prisstigning, gemme dem væk i supermarkederne, aldersgrænse og rygeforbud forskellige steder. Dette er blot enkelte tiltag ud af mange, men desværre er der stadig mange som ryger og nye som begynder at ryge, som der kan være mange årsager til.

Det vil jeg ikke komme nærmere ind på. I det fleste kommuner, har man valgt, at indfører regler om, at offentligt ansatte ikke må ryge, det er bl.a. folkeskolelærer og pædagoger. I 2012 kom der en ny lov, som gjorde det forbudt at ryge både indendørs og udendørs på skolens grund. Det betyder at lærerne gerne må ryge i arbejdstiden, hvis de går væk fra skolens grund. Det kan diskuteres hvorvidt det er hensigtsmæssigt. Nogle kommuner har regler om at man overhovedet ikke må ryge i arbejdstiden, men jeg ved ikke om det gælder i din kommune.

Du nævner, at din lærer også har givet nogle af eleverne cigaretter, dette er naturligvis meget bekymrende, da en lærer ikke bør gøre dette. Jeg synes det er noget du/i skal gå videre med til jeres forældre eller ledelsen på skolen, så de kan tage stilling til det og gøre noget. Det vigtigt, at du/i siger det til nogle af de voksne, da det ikke er noget i skal løse eller bør bekymre jer om. Men jeg synes også det vigtigt, fordi du skriver at læreren har et indgående kendskab til hvem der ryger og hvilke elever der ryger hash, som er meget mere alvorligt og bekymrende. Igen er det en problemstilling de voksne skal tage sig af og ikke jer, men i kan sagtens oplyse de voksne om, hvad du/i ved om det pågældende situation.

Jeg håber du kan bruge mit svar.

Vh. Anja

cyberhusfabiennes billede
Anja fra Cyberhus har svaret på dette spørgsmål

© Copyright 2022 - Center for Digital Pædagogik

En del af: EU's Safer Internet Program