Kære Camilla

Tak for dit brev. 

Det er rigtig dejligt at være forelsket, men også forvirrende, som du oplever. Så det er godt, du skriver herind med dine spørgsmål og bekymringer. 

Først og fremmest vil jeg rose dig for, at du står ved din seksualitet, og at du har fortalt om det til din familie og venner. Det kan være en svær snak at tage, så det er dejligt, at de er støttende og bakker dig op.

Det lyder til, at du har fundet en kæreste, som du er rigtig glad for. Det er dejligt for dig. Du skriver, at du tænder helt vildt på hende og elsker alt ved hende. Samtidig har du svært ved at abstrahere fra, at hun har rynker og strækmærker på kroppen, og at det derfor kan være svært at give dig hen til hende, når I har sex. Kroppen forandrer sig naturligt gennem livet. Det er et vilkår, der ikke ændrer sig i jeres relation, at din kærestes krop har flere alderstegn end din. Det lyder til, at du rigtig gerne vil din kæreste. Derfor synes jeg, du skal tænke over, hvad det er, det tænder dig ved hende? Prøv at fokuser på det og giv det plads frem for at fokusere på alderstegnene på hendes krop. Er det fx den måde, hun kysser dig på, eller den måde hun berører din krop, som du tænder på?

I dit brev spørger du også til, hvordan du kan fortælle din familie og venner om hende. Her bliver jeg lidt nysgerrig på, hvordan du mon fortalte dem om, at du er lesbisk? Kunne du gøre det lidt på samme måde? Hvis det er svært for dig at sige det face to face, kan du overveje at skrive en sms til dem, hvor du fortæller, at du gerne vil snakke om noget, der er lidt svært. I kan måske aftale et tidspunkt, så du ved, I har en aftale. På den måde har du åbnet op for, at du gerne vil fortælle noget, og du kommer ikke til at udskyde snakken. Du kan også overveje, om du helst vil snakke med én af dine forældre eller begge to. Det er helt i orden at starte med at snakke med enten din mor eller far, hvis du har det bedst med det. Måske kan det være lidt for overvældende med begge to? Eller måske har du bare lettere ved at snakke med den ene af dem? Det samme gør sig gældende for dine venner. Hvis det er nemmere for dig at fortælle det til dem en og en, er det det, du skal gøre. Overvej, hvad der vil være bedst for dig. Inden du tager snakken med dine forældre og venner er det en god ide at gøre dig tanker om, hvordan du vil fortælle dem om dit forhold. Det kan sommetider være en hjælp at skrive sine tanker ned på et stykke papir eller på sin telefon. 

Nu til dit spørgsmål om, hvad det betyder, at din kæreste ikke har fortalt om dig til sine børn, og hvorfor hun mon virker tøvende, når du bringer det op. Det kan der måske være flere grunde til? Måske er hun ligesom dig i tvivl om, hvordan hun skal sige det til sin familie og børn? Hvad vil de mon tænke om, at hun er kærester med en, der er så meget yngre? Det kan også være, at hun er usikker og tvivler på jeres forhold pga. aldersforskellen? Måske har hun ikke de samme intentioner med forholdet, som du har eller har svært ved at se en fremtid sammen med dig, men holder af at være sammen med dig lige nu? Det er slet ikke sikkert, at noget af det jeg foreslår, er tilfældet. Men lige meget hvad, vil jeg råde dig til at tage en snak med din kæreste om det. Fortæl hende, at det gør dig ked af det/usikker, at hun ikke fortæller om dig til sine børn. Det er altid en god ide at være åben og fortælle hinanden, hvordan man har det i et parforhold. Aldersforskel behøver ikke at være nogen hindring i et sundt og kærligt parforhold, hvor man er gode til at lytte til og respektere hinanden. 

Jeg ønsker dig det bedste. Held og lykke med kærligheden.

De bedste hilsner
Matilde