Kære Alfred

Jeg er rigtig ked af at høre den udvikling, som dit liv har taget. Det lyder som en rigtig svær situation, og jeg kan godt forstå, at det er frustrerende at stå i en situation, hvor du ikke længere kan genkende dig selv.

Da jeg læste dit brev så var min første tanke, om du mon kan have udviklet en depression. Jeg kan ikke diagnosticere dig udfra et brevkassespørgsmål, da det er mere krævende end det, men jeg kan i hvert fald sige, at nogle af de ting, du beskriver, i hvert fald er i overensstemmelse med de symptomer, man ser ved en depression. Særligt den manglende interesse i ting, som du tidligere har kunnet lide, og oplevelsen af ikke rigtig at føle noget. Det er ikke sikkert, at det en depression, der er på spil, men mit råd til dig vil være at gå til egen læge og få en snak, om de symptomer du oplever, for hvis det er en depression, så kan det rigtig tit behandles også med ret god effekt.

Jeg håber, at du har mod på at tage en snak med egen læge omkring det, og så ønsker jeg dig bare det aller, allerbedste.

Mange tanker,

Dagmar