Misbrug

brevkassespørgsmål

Misbrug

brevkassespørgsmål af
Alfred
18 år
Oprettet 2 år 3 måneder siden

Hej Jeg går andet år på gymnasiet, og jeg stoppede med at ryge hash for en måned siden. Jeg har røget godt og vel i to år. Jeg gik fra at være en meget udadvendt dreng til fuldkommen indadvendt. Det som om jeg ingen følelser har tilbage, og vil allerhelst bare være i mit eget selvskab , og jeg nyder ikke rigtigt fællesskabet på skolen, eller selve skolegangen. Selvom en del piger finder mig ret charmerende og sød, og kalder mig ham den lidt shy cutie. men jeg har ingen interesse i folk. Jeg har ikke lyst til at danne tætte venskaber, jeg har ikke lyst til sex eller nogen kæreste. jeg ligeglad med alting. Alt det jeg havde før har jeg mistet. Husker tydligt hvor energisk jeg var, nu sover jeg nærmest hele dagen væk. det var alt.

Svar: 

Kære Alfred

Jeg er rigtig ked af at høre den udvikling, som dit liv har taget. Det lyder som en rigtig svær situation, og jeg kan godt forstå, at det er frustrerende at stå i en situation, hvor du ikke længere kan genkende dig selv.

Da jeg læste dit brev så var min første tanke, om du mon kan have udviklet en depression. Jeg kan ikke diagnosticere dig udfra et brevkassespørgsmål, da det er mere krævende end det, men jeg kan i hvert fald sige, at nogle af de ting, du beskriver, i hvert fald er i overensstemmelse med de symptomer, man ser ved en depression. Særligt den manglende interesse i ting, som du tidligere har kunnet lide, og oplevelsen af ikke rigtig at føle noget. Det er ikke sikkert, at det en depression, der er på spil, men mit råd til dig vil være at gå til egen læge og få en snak, om de symptomer du oplever, for hvis det er en depression, så kan det rigtig tit behandles også med ret god effekt.

Jeg håber, at du har mod på at tage en snak med egen læge omkring det, og så ønsker jeg dig bare det aller, allerbedste.

Mange tanker,

Dagmar

Dagmars billede
Dagmar fra Cyberhus har svaret på dette spørgsmål

© Copyright 2022 - Center for Digital Pædagogik

En del af: EU's Safer Internet Program