min far

brevkassespørgsmål

min far

brevkassespørgsmål af
Anonym
14 år
Oprettet 13 år 13 timer siden

hej da jeg var 7 år døde min far. jeg har altid haft det fantastisk med ham og han var den eneste jeg kunne fortælle alt. vi har så mange minder, jeg ved godt jeg ikke skal prøve at glemme minderne men jeg synes bare det bliver så hårdt når de kommer frem. nogle gange græder jeg en hel nar bare ved tanken om ham er det normalt efter så lang tid. jeg har noget der hedder en voksenven som jeg kan snakke med omm det men det er som om det bare ikke er nok. min mor har sagt jeg ikke må snakke om det til mine venner fordi de bliver kede af det. er det rigtigt jeg ikke burde det? min mor har bare op til flere gange fået nye kærester og når jeg lige for det godt med dem går de fra hinanden og ham som min mor har nu kan jeg slet ikke rigtgt knyttemig til jeg synes bare hver gang han rør mig at det er klamt. hvorfor kan jeg ikke knytte mig? oh hvordan for jeg et sundt forhold til min sorg ?

Svar: 

Kære dig.....

du har et helt normalt forhold til din sorg. Du har en voksen og tale med, det er super og du benytter dig af det. Du skriver, at din mor siger, at du ikke må tale med dine venner. Det er ikke rigtigt, du skal tale så meget med dine venner som du vil. De bliver ikke kede af det, tværtimod. Hvis det virkelig er dine venner vil de lytte til dig og råde dig i din sorg.

Du skriver også, at din mor har haft flere mænd i sit liv, du knytter dig og så går det itu. Derfor har du svært ved, at binde dig/knytte dig til den nye mand i hendes liv. Måske forventer du, at det alligevel går i stykker på et tidspunkt!!

Dine egne problemer med at knytte dig - kan godt stamme fra det, at du har mistet din far, som du har været meget knyttet til, og samtidig de mænd der har været gennem din mors liv, har du også forsøgt at knytte dig til - men så gik de. Derfor tænker jeg, at du måske tænker, at det kan være ligemeget med at knytte sig til nogen og stole på dem, for de er væk alligevel på et tidspunkt ud i fremtiden.

Du har nogle venner - de er der for dig - brug dem og knyt dig til dem endnu mere. De venskaber vil være guld værd for dig fremover.

Du har klaret dig super stærkt, stor ros til dig. Er glad for, at du har mange gode minder om din far. Det gør mig utrolig ondt, at du har skullet miste ham i så ung en alder.

Hvis du har behov - kan du evt. lave en mindeside for din far og dele den med dine venner - du kan læse mere om det på www.mindet.dk

Jeg synes også du skal kigge forbi chatten her i Cyberhus, fordi her kan du anonymt chatte med en voksen som også gerne vil lytte og prøve at hjælpe. Udover at det bare kan være rart at snakke med en voksen om det, så kan det også være en god måde at øve sig på, at lukke op for det hele.

Kan du have det godt..

Kærlig hilsen Charlotte

Rådgiver har svaret på dette spørgsmål

© Copyright 2022 - Center for Digital Pædagogik

En del af: EU's Safer Internet Program