Min bror
Min bror
Hej Cyberhus Brevkasse Jeg er en pige på 12, med en bror som er autist. Jeg ved ikke i hvilken grad han har det i, men jeg tror at det er en af de sværere grader. Han bliver nemt pisse sur, og slår ud efter mig. I de fleste tilfælde rammer han mig, og hvis jeg er hjemme løber jeg bare ind og vækker min mor (hun arbejder om natten). I andre tilfælde låser jeg mig inde på badeværelset og venter på at min mor står op. Der har i to år været planlagt et kursus for børn der har søskende med autisme, men begge år har det været aflyst pga. COVID-19. Jeg ville virkelig gerne prøve det, men jeg tvivler på at det bliver afholdt i år. Ville også gerne gå til psykolog eller noget i den stil for at få talt om tingende, men jeg tror bare aldrig at det bliver til noget. Jeg ved ikke om i har nogle gode tips til hvad man skal gøre for at prøve at få en så normal barndom som muligt. Tror i hvert fald at jeg ville skrive tirsdag med jer, så jeg kan få hurtigere svar, men ville også gerne have svar herinde når i får tid. Mange varme hilsner Anonym pige på 12 år
Kære Anonyme Pige
Jeg kan virkelig godt forstå, at du synes, at det er hårdt. Helt generelt kan det være ret hårdt at være søskende til én, som enten har det svært, eller som har nogle lidt andre behov, end man selv har. Det kan være rigtig svært at forstå f.eks. hvad det vil sige at have autisme, og hvordan man skal gribe det an, og det gør det rigtig svært. Derfor er også bare enormt ærgerligt, at det her søskendekursus er blevet aflyst af flere omgange. Jeg krydser fingre for, at du snart kan komme til det! Indtil da vil jeg gøre mit bedste for at komme med lidt råd og tanker, som forhåbentlig kan hjælpe dig lidt på vej.
Mit bedste råd til dig, det er at tale med nogen om, hvordan du har det. Når man har søskende med f.eks. autisme, så bliver det rigtig svært, fordi man elsker dem samtidig med, at man også bare kan blive rigtig frustreret, og nogle gange måske også føle sig lidt overset. Det er både vigtigt, at du får talt med nogen om de ting, som du synes er svære, f.eks. når din bror bliver sur og reagerer ved at slå, men helt generelt tænker jeg også, at det er vigtigt, at du har noget tid, hvor du kan mærke, at der er plads til dig, fordi det nogle gange godt kan blive svært i en travl hverdag, hvis man samtidig har en søskende, som har brug for meget støtte. Det er selvfølgelig helt op til dig selv, hvem du gerne vil snakke med. Det kan f.eks. både være forældre, veninder, bedsteforældre, tanter/onkler eller lignende. Du nævner også selv, at du gerne vil gå til psykolog, og det kan også være rigtig hjælpsomt, fordi det nogle gange kan være lettere at sige de svære ting til en, man ikke kender personligt. Måske det kunne være en idé at snakke med dine forældre om det? Og hvis de allerede ved, at du gerne vil tale med en psykolog, så kan det være, at de har brug for en påmindelse. Jeg kan i hvert fald ikke forestille mig andet, end at dine forældre vil kunne forstå, at du nogle gange har brug for at tale med nogen om, hvordan det påvirker dig, at din bror har det svært.
Derudover tænker jeg, at det er vigtigt, at der er nogle ting, som du gør for dig selv. At du tillader sig selv at have ting, som er dine, og som kan blive et frirum for dig. Det kan være tid med veninder eller en hobby eller sportsgren. Det kan også være, at det er kreative projekter derhjemme på værelset eller gåture, når solen skinner. Det kommer sig ikke så nøje, så længe du kan mærke, at det giver dig noget energi og gør dig glad. Det kan virke som en fjollet ting, men hvis man synes, at det er hårdt derhjemme, så er det bare rigtig vigtigt, at man får lavet de her åndehuller, hvor man kan slappe helt af.
Jeg håber, at du kan bruge mit svar, og at du føler dig hjulpet lidt på vej. Du skal også vide, at du er velkommen til at kigge forbi her ved Cyberhus. F.eks. kan du chatte med os over SMS og få en snak om de ting, du synes, der er svære derhjemme.
Jeg ønsker dig alt det bedste og sender varme tanke din vej!
De bedste hilsner,
Dagmar