Min bedste ven

brevkassespørgsmål

Min bedste ven

brevkassespørgsmål af
R
15 år
Oprettet 7 år 1 uge siden

Hej brevkasse Jeg er 15 år og går i 9 klasse jeg har en ven min bedste ven i klassen og synes han er mega lækker, jeg ved godt selv at jeg er biseksuel og har sagt det til min bedste veninde men jeg elsker min bedste ven og jeg tør ikke sige til ham at jeg er biseksuel fordi jeg er bange for at han ikke gider være sammen med mig så. Han ligner ikke en som er bi- eller homoseksuel men det ved jeg ikke. Nogle gange onanere jeg til billeder af ham. Hvad skal jeg gøre? Skal jeg fortæller ham at jeg er biseksuel og se hvad der sker eller? Kærlig hilsen R

Svar: 

Kære du,

Jeg kan godt forstå at du synes det er svært at finde ud af om du skal fortælle din bedste ven at du er biseksuel. Det er en svær situation du står i. På ene side så vil din ven acceptere det, hvis han er en rigtig ven. På den anden side, kan han også blive lidt skræmt, hvis du fortæller at du tænder på ham og han ikke er bi/homoseksuel. Jeg tror ikke at du vil miste ham som ven, men det kan skabe en afstand mellem jer i en periode, hvis han ved at du vil mere med ham og han ikke har det på samme måde. Jeg synes dog at det lyder som om han er en rigtig god ven, og derfor ville jeg starte ud med at fortælle du er biseksuel, men ikke at du tænder på ham. Når han så ved at du er biseksuel, så tænker jeg at du vil kunne mærke om han evt. også er bi/homoseksuel og have interesse i dig. Jeg tænker at han vil åbne sig, hvis du også gør det. Men hvis situationen er den at han er hetero, som jeg fornemmer du tror han er, så ville jeg holde lidt igen med at fortælle, hvordan du har det med ham. Det er klart, at hvis det bliver ved med at fylde hos dig, så kan det være godt at få det ud, men hvis du står i en situation, hvor du ved det aldrig vil blive til noget mellem ham og dig, så ser jeg lige nu ingen grund til at fortælle andet end at du er biseksuel - hvilket i forvejen kræver mod og styrke. På et tidpsunkt vil du møde en anden, som fanger din opmærksomhed og så kan din ven fortsat blot være en ven. Men start ud med at fortæl at du er biseksuel og se, hvad der sker mellem jer som venner.

Jeg ønsker dig alt det bedste.

 

Bedste hilsener

Charlotte

 

Charlottes billede
Charlotte fra Cyberhus har svaret på dette spørgsmål

© Copyright 2022 - Center for Digital Pædagogik

En del af: EU's Safer Internet Program