Mørke kønsdele

brevkassespørgsmål

Mørke kønsdele

brevkassespørgsmål af
Emilia
16 år
Oprettet 3 år 8 måneder siden

Hej

Jeg har været stresset en længere periode nu og jeg synes mine kønsdele er blevet mørkere siden.. De har ikke altid været så mørke, og det går mig virkelig på. Jeg synes det er så grimt. jeg kunne nok godt leve med det hvis det bare var sådan det var. Men kan det være stressen der gør af jeg producerer flere af de slags hormoner der forårsager det? 

Svar: 

Hej, 

Kroppens hormoner og følelsen af stress er naturligvis noget som hænger sammen i et stort samspil. Jeg er dog aldrig stødt på en direkte sammenhæng mellem stress og en "mørk-farvning" af kønsorganerne før. Mørk-farvningen af kønsorganerne kan være en helt naturlig del af din udvikling til en voksen kvinde, som kan stå på helt indtil du bliver 20 år gammel. Det er vigtigt at passe på dig selv, og stress igennem en længere periode kan være usundt. Noget stress kan vi, som mennesker håndtere, og andet kan blive for meget. Det er dig selv, der skal mærke efter. Hvis du oplever at stressen kan være overvældende, så vil jeg under alle omstændigheder anbefale dig at booke en tid hos din egen læge til en snak om dette. 

Mvh

Niclas, læge 

Niclass billede
Niclas fra Cyberhus har svaret på dette spørgsmål

© Copyright 2022 - Center for Digital Pædagogik

En del af: EU's Safer Internet Program