Stikkende smerter i skinneben

brevkassespørgsmål

Stikkende smerter i skinneben

brevkassespørgsmål af
Anonym
24 år
Oprettet 1 år 1 måned siden

Jeg var i december 2021 involveret i en ulykke, hvor jeg blev påkørt på cykel af en kabine-scooter som kørte direkte ind i siden på mig og gjorde at min cykel fik drejet sig rundt og viklet sig om mit ben på en måde hvor det nederste stykke af mit venstre ben blev klemt fast mellem cyklen i det jeg falder ned, det gav en kæmpe bule på skinnebenet, dog mente den læge jeg blev tilset af ikke at der var sket andet end selve slaget som så skulle gå over af sig selv. Mit ben er sidenhen helet fint, intet er at se på mit ben, dog har jeg siden ulykken bøvlet med stikkende smerter i mit skinneben, de er ikke konstante men kommer og går, nogle gange en del mere smertefulde end andre gange. Jeg har ikke været til lægen ovenstående gang, jeg har overvejet det, men frygter at jeg ser “dum” ud når jeg først nu kommer med et problem der har været der så længe som det har, samtidig føler jeg også lidt at jeg nok bare vil få at vide at det bare er mig den er gal med eller at der alligevel ikke kan gøres noget fordi jeg jo fik at vide den gang at det kun var overfladiske skader og derfor ikke ville kunne hjælpe med noget alligevel. Jeg er ikke engang sikker på at de smerter er relateret til ulykken, det er også kun noget jeg har fortalt mig selv fordi de først er startet efter og lå samme sted på benet som skaden skete. Jeg håber at det giver nogenlunde mening det jeg skriver og håber at du måske ligger inde med nogle klogere svar end dem jeg har givet mig selv i alt den tid. På forhånd tak

Svar: 

Hej og mange tak for dit gode spørgmsål :-)

Først og fremmest er du god til at forklare historien, det skal du have et stort tak for. Jeg skal starte med at sige, at du ALDRIG nogensinde vil fremstå som "dum" hvis du ligger inde med nogle spørgsmål, som du gerne vil have besvaret af din egen læge. Husk på, at det er dumt ikke at spørge sin læge hvis man går og døjer med noget..

Skaderne kan meget vel skyldes ulykken dengang, også selvom der er gået noget tid. Alternativt kan der være tale om muskelspændinger.
Jeg kan desværre ikke med sikkerhed oplyse præcist hvorfor du får de stikkende smerter, men det behøver der ikke altid at være en god forklaring på. Jeg synes absolut at du skal overveje et lille besøg hos din læge, og så er jeg sikker på at du bliver taget seriøst. Det er aldrig forsent at få nogle "professionelle" øjne på dig, og evt. kan man overveje blodprøver for at se om det er vitamin-mangel (zink, calcium, fosfat magnesium, B12), eller noget helt tredje. Jeg mener ikke der er grund til bekymring, da det lyder fredeligt.

Din læge vil formentlig kigge på dit skinne ben igen, og derfra må din egen læge afgøre, hvad det kunne være, og om evt blodprøver kommer på tale.

Håber det var svar på dit gode spørgsmål :-)

Mvh

Khaled, læge

Khaleds billede
Khaled fra Cyberhus har svaret på dette spørgsmål

© Copyright 2022 - Center for Digital Pædagogik

En del af: EU's Safer Internet Program