Må en 13 årlig og en 12 årlig have sex eller må 2 12 have sex?

brevkassespørgsmål

Må en 13 årlig og en 12 årlig have sex eller må 2 12 have sex?

brevkassespørgsmål af
Max
12 år
Oprettet 3 år 1 uge siden

Må en 13 årlig have sex med en 12 årig eller.må to 12 have sex med hinanden? Hvis begge er 12 og har løst

Svar: 

Hej Max.

Jeg kan godt forstå, at du er i tvivl om det her. Måske fordi du har hørt om loven, der handler om den seksuelle lavalder? Der findes nemlig en lov, der handler om, at man ikke må have sex med en under 15 år. Men loven siger faktisk ikke noget om, hvor gammel man skal være for at have sex, men i stedet handler loven om at beskytte børn og unge fra at blive misbrugt af voksne. Så det er faktisk ikke ulovligt for en 13 årig at have sex med en 12 årig eller to 12 årige. Dog er de fleste slet ikke klar til at have sex i den alder. Langt de fleste er omkring 16 år, når de har sex første gang. Det er en stor ting at have sex, og ikke noget man kan gøre om, så derfor er det vigtigt, at man er helt klar, og det er der ikke særlig mange, der er, når de er 12 år eller 13 år. Man kan måske godt mærke at man har helt vildt lyst, og det er helt naturligt. Men som 12-13 årig kan det være rigtig svært at kende sine egne grænser og det kan være en udfordring at mærke sin partners grænser, og så kan sex godt blive en dårlig oplevelse. Nu ved jeg ikke om du spørger, fordi du overvejer at have sex med en på din egen alder, men i hvert fald er det vigtigt at mærke godt efter inden det er noget man kaster sig ud i. 

Mange hilsner
Laura

LauraPernilles billede
Laura har svaret på dette spørgsmål

© Copyright 2022 - Center for Digital Pædagogik

En del af: EU's Safer Internet Program