lysstemme

brevkassespørgsmål

lysstemme

brevkassespørgsmål af
Anonym
11 år
Oprettet 3 år 8 måneder siden

jeg er en dreng på 11 og jeg har en virkelig lysstemme imens alle mine venner har en dyb stemme. er der en måde man kan få en dybere stemme

Svar: 

Hej med dig,

Jeg kan godt forstå, at du godt kunne tænke dig, at din stemme lød mere som dine venners. Det er aldrig rart at være den, der ikke er helt som de andre. Når det så er sagt, så er vi alle forskellige, og det er der ikke noget i vejen med. Sådan skal det faktisk være. 

Måske er dine venners stemmer dybere end din, fordi de er begyndt at gå i overgang. Det kan også være, at dine venner bare fra naturens side har en dybere stemme, hvor din er mere lys. Uanset hvad, er der desværre ikke rigtig noget du selv kan gøre, for at din stemme skal blive dybere. På et tidspunkt vil din stemme gå i overgang og dermed blive dybere.  Hvis det ikke er sket for dine venner endnu, vil det også ske for dem. Det kan betyde, at dine venners stemmer bliver dybere end de er nu, sådan så du stadig har en lysere stemme end dem, selvom din stemme er gået i overgang.

Hvornår din (og dine venners) stemme  går i overgang kan ingen sige med sikkerhed. Det sker på et eller andet tidspunkt i løbet af puberteten. Men puberteten strækker sig som regel over flere år, og det er forskelligt fra person til person hvornår den starter. Derfor er der desværre ikke ret meget andet at gøre, end at du må væbne dig med tålmodighed, og vente og se, om ikke din stemme bliver dybere.

Jeg håber du kan bruge svaret, selvom det nok ikke var det, du havde håbet på.

Mange hilsner,

Siv

Sivs billede
Siv fra Cyberhus har svaret på dette spørgsmål

© Copyright 2022 - Center for Digital Pædagogik

En del af: EU's Safer Internet Program