problemer
brevkassespørgsmål
problemer
Hej Cuberhus,
Jeg er en person på 15 år og jeg har nogen problemer som jeg ikke rigtig at nogen at med om, så jeg synes at det er fedt at denne her brevkasse findes(:
i må på forhånd undsylde hvis der er fejl i det her brev, jeg er ikke så god till dansk.
Jeg skal starte i niende efter sommerferien og jeg får det dårligt bare at tænke på det, jeg er virklig dårlig i de fleste sociale situationer, og får det vildt dårlig lige inden jeg skal noget som f.eks til en fødseldag med mennesker jeg ikke kender, jeg har det svært med at tale med mennesker jeg ikke har kendt i lang tid.
Her i sommerferien har jeg mest bare været på mit værelse og så arbejet i en lille cafe, fordi jeg gerne vi jæne penge så jeg kan flytte hjemmefra så hutigt så muligt.
sidste år begyndte jeg at selvskade, men jeg er stoppet, ingen ved det udover min søster.
jeg kunne godt tænke mig at have nogen at tale med, men jeg kan ikke tale med min mor, hun siger altid at jeg skal komme og tale med hende hvis jeg har nogen problemer, men vær gang jag prøver at tale med hende, begynder hun at joke om det, og siger ting som "du må hellere ringe til børnetelefonen" eller "jeg gør mit bedste med at være mor" eller os bliver hun sur og fornærmet som om mine problemer er hendes skyld. eller os begynder hun at tale om hvor dårligt hendes veninde datter har det.
(Jeg kan ikke tale med min far, for jeg har ikke set ham siden jeg var 12)
Min mor vil ikke lade mig købe en lås til min dør, selvom jeg selv betaler, og føler ikke at jeg har noget privat liv, da både min papfar og hun går ind mit værelse hele tiden, og nogen gange mit om natten når jeg ligger og sover, selvom det ikke lyder som meget gør det mig meget ubehagligt tilpas og gør at jeg ikke føler at jeg kan være mig selv på mit værelse. Jeg ved ikke hvad jeg skal gøre for at overbevise hende.
På forhånd tak.
Svar:
Hej Anonym
Det er godt at du rækker ud efter hjælp, når du har problemer, og brevkassen kan være et godt sted at starte.
Du skriver at du allerede har prøvet at tale med din mor, men at hun enten ikke tager dig alvorligt, eller at hun bliver sur, og så kan jeg godt forstå du har brug for at snakke med andre. Jeg tænker der er god hjælp at hente, og det vender jeg lige tilbage til lige om lidt.
Jeg ved at mange har det svært med med nye mennesker, og at være sociale i sammenhænge hvor der er mange eller mennesker de ikke kender så godt. Mange kigger på andre og tænker at alle andre er vildt gode til det sociale og at alle andre er vildt gode til at snakke med nye mennesker og hinanden.
I virkeligheden er der helt vildt mange mennesker, som synes det er vanvittigt svært at møde nye mennesker, eller være steder hvor der er mange omkring dem. Man kan bare ikke se, hvad andre tænker og føler, men i virkeligheden tror jeg at der er flere i din klasse der har det på samme måde som dig. Mange tror at vi alle sammen skal være super gode til at være super sociale, men i virkeligheden er vi bare alle sammen forskellige, og det er helt i orden at synes at det sociale er svært, og at man har brug for at trække sig. Når jeg skriver sådan er det fordi jeg tænker at det her med at du går det dårligt, inden en fødselsdag eller i andre sociale situationer, så kan det også handle om at du sætter dig selv under pres, fordi du føler du skal leve op til en bestemt måde at være på, som egentlig slet ikke er dig. Det er helt okay ikke at være vildt social. Samtidig er det selvfølgelig rart at kunne være i sociale sammenhænge, uden at få det dårligt, så jeg tænker det er noget du kan have stor glæde af at tale med nogen om.
Jeg kan se at du har det svært derhjemme. Både det her med at din mor enten ikke tager dine bekymringer alvorligt, eller at hun bliver vred, når du fortæller om hvordan du har det. Men også at du har svært ved at finde ro på dit værelse, og at din mor og papfar, kan finde på at gå ind på dit værelse hele døgnet. Det med at købe en lås til din dør, er selvfølgelig noget dine forældre skal være med til at bestemme, og det er ikke sikkert at I kan blive enige om det. Men det bør selvfølgelig være sådan at du kan få fred på dit værelse. Så de ikke bare går ind til dig når som helst, og slet ikke om natten, når du skal sove og have helt ro.
Som jeg startede med at skrive, tænker jeg du kan få god hjælp. I din kommune er der rådgivere, som man kan tale med om alt det der er svært. Lige fra at have det svært socialt, til at have det rigtig svært med sine forældre. I alle kommuner kan man starte med at få anonym hjælp, men man kan også bede om at få en fast voksen, som man kan have nogle samtaler med, og hvis I bliver enige om at det giver mening, kan du også få sådan en voksen til at hjælpe dig med at tale med din mor, så hun måske bedre forstår din situation, og hvad det er du har brug for fra din mor.
Du skriver ikke hvor du bor, men alle kommuner har den slags rådgivning til unge. Måske er din kommune her på Cyberhus. Prøv at trykke på linket her: https://cyberhus.dk/ung-i og se om du kan finde din kommune, for så kan du måske spørge dem direkte her på siden.
Hvis de ikke er her på Cyberhus, så prøv at Google din kommunes navn og åben anonym rådgivning. Så skulle der gerne kommer et telefonnummer op du kan ringe på. Du er også velkommen til at komme i vores chat og fortælle hvilken by du bor i, så kan vores rådgivere hjælpe dig med at finde hjælp.
Jeg er helt sikker på at du kan lykkes med at få det bedre, og jeg tror på at du er godt på vej. Jeg håber du vil prøve at undersøge det her med kommunen for jeg er sikker på at det kunne være en god støtte for dig.
Mange hilsner Tanja
Relateret indhold
Græder og græder
Jeg bliver slået hjemme her til morgen 7november hoppe jeg i tøjet pakke tasken og stak af til skolen nogen voksne ser mig og siger jeg tidlig på den og siger du plejer først være her om en halv time hvor dine forældre ville ikke svare og de siger kom med ind men ville ikke de siger er der noget...
Pernille fra Cyberhus har svaret på dette spørgsmål
0
