luder?

brevkassespørgsmål

luder?

brevkassespørgsmål af
Anonym
16 år
Oprettet 5 måneder 1 uge siden

Hej, jeg er en pige på 16, jeg har en bodycount på 11, drenge fra min klasse ville gerne have sex med mig fordi jeg har d skål, jeg er bange for jeg er en luder fordi jeg tit har sex med folk, næsten alle drenge fra min klasse har også fået rb og andre ting af mig på snap, men er bange for det er ved og være for meget hvordan stopper jeg det her?

Svar: 

Kære du,

Først og fremmest tusind tak for dit modige brev! Det er et svært dilemma du står i - men bestemt ikke et, du er alene om at opleve. Mange oplever, at det antal sex partnere, de har haft, pludselig er med til at definere hvem de er som menneske. Så jeg afliver hurtigt din frygt: Nej. Hvor meget eller hvor lidt sex du har haft gør dig ikke til en luder. Hvor højt eller lavt dit bodycount er har absolut intet at sige om hvem du er.

Forklaringen er, at sex er relativt. Nogle har kun sex med personer, de har følelser for. Andre har sex med dem, der gerne vil dem, fordi de ikke forbinder sex med kærlighed og et tæt forhold. Begge ting er helt normalt. Nogle dyrker sex som en hobby eller en fritidsaktivitet - og det er også helt normalt.

Hvordan stopper du det? Ja, det lidt trælse svar er jo, at det er din krop, og du bestemmer over din krop. Et nej er et nej, og ingen har ret til din krop. Spørgsmålet er måske, om du har lyst til at stoppe? Gør det dig glad at have sex med mange forskellige? Det er du ikke alene om, hvis det er tilfældet. For nogle er sex lidt ligesom chokolade - det hele skal prøves af, og nye partnere gør det kun sjovere. Det er helt normalt, hvis du har det sådan.

Derimod hvis du føler, at sex er det eneste, der gør dig noget værd i andres øjne, så er det noget helt andet. Derfor tænker jeg, at du skal tænke godt over, om andres begær for dig er det, du baserer dit værd på - og så derfra tage en beslutning om, at dit sexliv måske skal have en pause, om du skal trappe ned, eller om du helt skal stoppe for en stund. Din krop og dit sexliv er noget, der vil ændre sig hele dit liv, så det er enormt ustabilt at måle sit værd på. Hvem du er, og den værdi du har som menneske, vil altid være det samme - uanset om du har en bodycount på 11, på 1000 eller på 1.

Hvis du vil stoppe, er første skridt altid at overveje, hvorfor du gør som du gør, og hvad du kan sætte i stedet for det. Som jeg nævnte tidligere, er det trælse svar, at nej er et nej. Men det kan være virkelig svært at sætte noget i stedet for, hvis det er en stor del af din fritid. Så det ville være værd at se på, om du kan få opfyldt de samme behov på en anden måde. Måske kan det være, at du har en anden interesse, der kan sættes i stedet? Hvis du nu eksempelvis er glad for makeup eller tøj, og egentlig også godt kan lide at blive set for det, kunne det være det, du sætter i stedet. Måske kan du lide at spille musik, læse eller tegne. Så er det det, du lægger dit fokus på.

Husk på, at du må altid sige nej, hvis nogen spørger dig efter sex. Du er den eneste, der har ret til din krop. Altid.

Frida fra Cyberhus.

cyberhuslivs billede
Frida fra Cyberhus har svaret på dette spørgsmål

© Copyright 2022 - Center for Digital Pædagogik

En del af: EU's Safer Internet Program