Kære Sofie,

Tak for dit brev! Det lyder som en rigtig træls situation du står i. Som mennesker er vi fra naturens side indrettet til at være flokdyr, og vi trives derfor bedst som en del af en gruppe og et fællesskab. Derfor er det ikke spor rart, når vi bliver lukket ude fra gruppen.

Du skriver, at du er den eneste i klassen, der gider at læse og at du føler dig meget alene. Jeg synes det er rigtig sejt af dig, at du fortsætter med at læse og holder fast i det du godt kan lide at lave, selvom de andre i klassen ikke gider. Du skriver, at du føler, at de andre i klassen driller og mobber dig. Det lyder virkelig ikke rart, så jeg kan godt forstå, at du synes det er svært at vide hvad du skal stille op i den her situation.

En nærliggende løsning er, at holde op med at læse, for så at håbe på, at de andre holder op med at drille og mobbe. Jeg tænker dog ikke, at dette er en god løsning. Det lyder nemlig som om, at du er rigtig glad for at læse, og derfor synes jeg bestemt ikke du skal holde op med det. Det kan dog være rigtig svært, at holde de andres drillerier og mobning ud, så jeg kan godt forstå, at du har brug for en løsning.

Der er flere forskellige ting du kan gøre. Du kan fortælle det til din lærer, og få ham eller hende til at tage en snak med dem, der driller dig. Hvis det er for stor en mundfuld at tale med din lærer kan du også snakke med en god ven eller veninde eller dine forældre om det. Måske kan de hjælpe dig med at løse situationen. Du kan også prøve at tale direkte med dem, der driller og mobber dig, og fortælle dem, at du ikke bryder dig om det, og faktisk bliver rigtig ked af, at blive holdt udenfor.

For mig at se er det vigtigste du kan gøre, for det første at snakke med nogen om hvad der foregår. Og for det andet at forsætte med at være ligeså sej som du er nu, og sige fra over for de andre, og holde fast i at lave det, som du godt kan lide at lave, nemlig at læse.

Jeg håber du kan bruge svaret og at du finder en god løsning!

Venligst,

Stine