Blodforgiftning

brevkassespørgsmål

Blodforgiftning

brevkassespørgsmål af
Nadia
12 år
Oprettet 2 år 7 måneder siden

Jeg lavede en stick N poke med min veninde på låret, og jeg er blevet øm i mit lår, og jeg er mega bange for at det er blodforgiftningning, fordi jeg har ondt i hovedet min stick N poke føles varmt men det er det ikke når jeg rør ved det, hver gang jeg rør ved det spritter jeg det grundigt af.

Svar: 

Hej Nadia 

Jeg kan godt forstå lysten til at lave en stick N poke. Samtidig er der også bare mange ting som virkelig er vigtige at have styr på, omkring hygiejne, for ellers kan man desværre komme rigtig galt afsted. 

Der er risiko for en blodforgiftning, en allergisk reaktion eller en mindre infektion, og med de symptomer du beskriver er jeg slet ikke i tvivl om at du skal se at få ringet til din læge, så du kan få det behandlet, hvis det er nødvendigt. 

Jeg ved godt at det kan være svært, og at du måske er bekymret for hvad lægen eller dine forældre siger? Men det er VIGTIGT at du gør det alligevel. 

Hvis noget er gået galt, og du har fået en infektion eller måske en allergisk reaktion, så kan skaderne blive ret alvorlige, og du kan blive meget syg, så der er altså ingen vej udenom. Se at få det sagt til dine forældre, og få det tjekket hos en læge. 

Mange hilsner Julie

Julies billede
Julie fra Cyberhus har svaret på dette spørgsmål

© Copyright 2022 - Center for Digital Pædagogik

En del af: EU's Safer Internet Program