crush på 2 personer!!

brevkassespørgsmål

crush på 2 personer!!

brevkassespørgsmål af
Astrid
13 år
Oprettet 8 måneder 3 uger siden

jeg har et problem!! Dreng 1: han er 1 år yngre end mig og et par cm højere end mig. jeg bliver jaloux hver gang jeg ser min "drenge bedsteven" med andre piger. min bedste drengeven og jeg bruger meget tid sammen, vi holder i hånd, krammer og vi hjælper hinanden og støtter hinanden i forskellige ting. når jeg snakker om fyre til ham skifter han hurtigt emne og ALLE mine venner siger han kan lide mig som mere end venner. og jeg er ikke helt sikker på hvad jeg føler for ham.. Dreng 2: denne dreng er min bedstevenindes kærestes bedste ven. jeg har ikke mødt ham endnu, men det skal jeg om et par uger. han er super sød og får mig til at grine, han har aldrig haft en kæreste før, hvilket jeg bare synes er endnu mere cute, han er 1 år ældre end mig og ca 20 cm højere end mig. vi skriver begge om at vi glæder os til at møde hinanden men samtidig er bange for at det bliver akavet. alt i alt er han er virkelig sød fyr og jeg kan ikke stoppe med at tænke på ham.. jeg er bange for at hvis jeg vælger dreng 2 så mister jeg hele min relation med dreng 1 og omvendt. jeg ved ikke hvad jeg skal gøre, kan i hjælpe?

Svar: 

Hej,

Jeg synes, det er sejt af dig at være åben om din situation og følelser for de to drenge. Følelser kan være svære at håndtere og navigere i, især når det kommer til at være bange for at miste sin relation til dem. Du skal vide, at det er helt normalt at have disse tanker, og der er mange, der kan forstå, hvordan du har det og kan relatere til det.

 

Først, vil jeg lige nævne, at jeg ikke har ét rigtig svar på hvordan du skal agere i situationen, men jeg vil forsøge at dele et par tanker og råd til hvordan du kan håndtere situationen.

 

Det er okay at være lidt usikker om sine følelser til en anden, og måske er det spændingen ved at skrive med en anden som du endnu ikke har mødt, der gør det interessant og vækker din nysgerrighed. En start kan derfor være at give det tid og mærke efter, hvad du egentlig føler, når du har mødt Dreng 2. Måske bliver dine følelser mere tydelige for dig. Du behøver ikke føle dig presset til at tage en beslutning med det samme.

 

Hvor er det dejligt at have en drenge bedsteven (Dreng 1) som du kan bruge meget tid sammen med. Det virker til I har det rigtig godt sammen ud fra det du skriver. Du skriver også at du mærker, at du bliver jaloux når du ser ham med andre piger. Har du overvejet om din følelse af jalousi kan være et tegn på, at du har mere end venskabelige følelser for ham? Eller følelsen af jalousi kan komme af at du måske er bange for at miste jeres tætte relation, når han hænger ud med andre piger?

Nu hvor I, dig og Dreng 1, har en tæt relation, kunne en mulighed også være at tage en snak, hvor I begge har mulighed for at åbne op for hvordan I begge ser jeres tætte venskab, og om der måske er mere end bare venskabelige følelser i jeres relation.

 

Husk, at det er helt normalt at være usikker på, hvordan man skal håndtere følelser for to forskellige drenge, samtidig med at man også ønsker at bevare venskabet til dem begge. Det er vigtigt at give dig selv tid til at mærke efter og være ærlig over for dig selv i denne proces. Jeg ønsker dig held og lykke med at navigere igennem dette, og husk, at du er velkommen til at skrive ind igen, hvis du har brug for yderligere støtte eller råd.

 

Mvh

Camilla

cyberhuscamillas billede
Camilla fra Cyberhus har svaret på dette spørgsmål

© Copyright 2022 - Center for Digital Pædagogik

En del af: EU's Safer Internet Program