Kodimagnyl

brevkassespørgsmål

Kodimagnyl

brevkassespørgsmål af
Larsen
22 år
Oprettet 3 år 6 måneder siden

Hej,

Kan man godt tage en overdosis af Kodimagnyl? Hvad vil der ske med kroppen? Jeg har også rigtig morfin til overdosering

Svar: 

Hej med dig. 

Tak for dit spørgsmål her i brevkassen.

Det korte svar er: Ja, man kan godt tage en overdosis af kodimagnyl. 

Overdosering kan i værste fald give livstruende forgiftninger. Kordimagyl kan være farligt fordi det indeholder "acetylsalicylsyre", som forhindrer blodet i at størkne. Har man derfor et overforbrug af kodimagnyl, så kan det medføre sår og blødning i mave-tarm -kanalen (mavesår), som viser sig ved blod i afføringen eller i opkast, der indeholder blod. 
Et tegn på en overdosering kan være kvalme, opkast, svimmelhed, hurtig vejrtrækning, feber og i slemt tilfælde risiko for koma eller hjertesvigt. 
Især pga ovenstående står det meget klart på pakkerne, hvad man max bør indtage. 

Du skriver desuden, at du også har rigtig morfin til overdosering, hvilket får mig til at tænke på om der måske er noget du har behov for, at snakke om? For ligegyldigt hvilken slags medicin, der er indenfor rækkevidde, så bør man ikke tage mere end anbefalet. Selvom det kan virke, som den eneste mulighed, så er der bedre løsninger, hvis livet er svært at overskue. 
Jeg håber, at hvis du sidder med noget der er svært, istedet enten vil række ud til nogen tæt på, skrive her i brevkassen igen eller logge på vores chat. 
Vi sidder altid klar til en snak om lige præcis det du har lyst til at skrive om. 

Vores chat har åben
Tirsdag og torsdag fra kl 18-21
Onsdag fra kl 13-16 og igen fra 18-21

Du kan også ringe til Livslinien, hvor frivillige sidder klar til at hver dag mellem kl. 11-05. Du kan ringe anonymt på tlf 70 201 201. 

De bedste hilsner 
Helene 

Helens billede
Helene fra Cyberhus har svaret på dette spørgsmål

© Copyright 2022 - Center for Digital Pædagogik

En del af: EU's Safer Internet Program