Knopper

brevkassespørgsmål

Knopper

brevkassespørgsmål af
Anonym
14 år
Oprettet 3 år 3 måneder siden

Hej jeg er en dreng på 14 tror jeg har kønsvorter, lige under pikhovdet kan man godt få det er vaccineret mod hpv og har ikke haft sex Alstå det er sådan nogle små prikker de er Sårn lidt hvide i det og der er mange helle vejen rundt om. 

Svar: 

Hej du

Tak for dit spørgsmål.

Der kan være mange grunde til, at man har små hvide prikker omkring pikhovedet. Det kan være talgknopper, bumser, svamp eller noget helt andet. Jeg kan derfor ikke svare dig præcist på, om du mon har kønsvorter eller ej. Men det lyder ret usandsynligt, at du skulle have fået kønsvorter, når du er vaccineret, og når du er jomfru. Vaccinen beskytter rigtigt godt mod kønsvorter, og der er ikke særligt mange, som får kønsvorter, hvis de er blevet vaccineret. Kønsvorter smitter også som oftest ved seksuel kontakt, men der er en risiko for, at det kan smitte, hvis man fx har delt håndklæde med en, som har kønsvorter. Det sker imidlertid ikke særligt tit.

Hvis du er meget bange for, om du har kønsvorter, kunne det være en god idé at tale med din læge om det. Din læge kan med sikkerhed fortælle dig, om du har kønsvorter eller ej. Din læge kan også fortælle dig om, hvad det ellers kunne være, og hvordan du måske kan behandle det, hvis det skal behandles. 

Jeg håber, du kan bruge mit svar. Du er altid velkommen til at skrive herind igen eller besøge os i chatten.

De bedste hilsner
Marie

Nikitass billede
Marie fra Cyberhus har svaret på dette spørgsmål

© Copyright 2022 - Center for Digital Pædagogik

En del af: EU's Safer Internet Program