Kastet min p-pille op

brevkassespørgsmål

Kastet min p-pille op

brevkassespørgsmål af
Elisabeth
15 år
Oprettet 3 år 5 måneder siden

Hjælp!

Jeg var på druk i går med nogle venner og kastede op. Der er uden tvivl gået under 2 timer, siden jeg tog min p-pille.

Jeg har læst lidt på nettet om, hvad man gør, og der står, at man skal tage den næste pille med det samme....

Rådet lyder, at man er bedst beskyttet imod graviditet, hvis man tager næste pille med det samme... Men jeg har ikke haft samlege i over 3 måneder, så er det nødvendigt? Så også nogle steder, at man bare skal tage den næste pille normalt tidspunkt næste dag...

Jeg er kun 2 dage inde i at tage pillen siden min sidste pause.

Så mit spørgsmål lyder: Skal jeg tage næste pille i pakken nu her morgenen efter? Eller skal jeg springe den over og tage næste pille i pakken i aften til normal tid?

Svar: 

Hej Elisabeth 

Da der allerede er gået et par dage er spørgsmålet nok ikke så aktuelt for dig længere, men her kommer altså svar alligevel. 

Som udgangspunkt bør du tage pillen hurtigst muligt, hvis du er kommet til at springe den over. I din situation, hvor der alligevel er gået ret mange timer, kan det også være okay, at tage næste pille som du plejer. 

Lige meget hvilken løsning du skulle vælger, er det dog afgørende at du er opmærksom på, at du ikke kan være sikker på at være så godt dækket mod graviditet, som du ellers plejer. 

Så hvis du skal have sex indenfor denne periode, bør du overveje at bruge kondom for en sikkerheds skyld. 

Mange hilsner

Tanjas billede
Tanja fra Cyberhus har svaret på dette spørgsmål

© Copyright 2022 - Center for Digital Pædagogik

En del af: EU's Safer Internet Program