Ferie

brevkassespørgsmål

Ferie

brevkassespørgsmål af
Kristian
15 år
Oprettet 2 år 5 måneder siden

Hey Cyberhus. Jeg har fået sommerferie og nyder livet. Det var så lige indtil at min far sagde at vi skulle på camping i to uger. Jeg prøver at fortælle ham, at jeg er gammel nok til at sige, “det har jeg ikke lyst til” eller være med til at vælge, hvad vi skal i ferien. Han er bare fløjtende ligeglad, og han behandler mig som var jeg et 3 årligt barn. Så spørgsmålet er, kan han tvinge mig med på camping, eller må jeg godt sige fra? Må jeg være med til at vælge, hvor? Hvor længe? Eller skal han bestemme det hele?

Svar: 

Kære du

Jeg er glad for at du skriver til os, og lige søger hjælp til at finde ud af, hvad der egentlig er op og ned i alt det her.

Det lyder til at din far og dig ikke har fået talt om det med sommerferie og hvad du mon kunne have lyst til, og han nu har valgt at i skal 2 uger på camping. Jeg kan godt sætte mig ind i, at det måske ikke er det fedeste som 15 årig, at skulle afsted, og jeg synes faktisk det er super godt at du sier til din far, at du ikke har lyst og at du gerne vil være med til at vælge. 

Gad vide om i har kunne have en almindelig snak om det, uden at blive sure og irriterede på hinanden? 

Jeg tænker du skal tage med, selvom lysten ikke er der lige nu, og så tage snakken med din far om at du nu har en alder, hvor du også gerne vil være med til at bestemme hvad i skal lave i ferien, og hvordan den kan blive så det kan blive en god tur for jer begge to. 

Jeg tænker også, at du med fordel kan undersøge, hvad der er i det område i skal til. Måske kunne der faktisk godt være nogle fede ting at opleve, eller mulighed for at slappe af og få en ganske ok ferie alligevel. 

Som udgangspunkt så kan man sige, at ja din far bestemmer jo så længe du er under 18 år gammel, men det er altid bedst at have nogle samtaler om hvordan man får en god hverdag sammen, og særligt ferie. 

Hvad kunne du godt tænke dig at lave i ferien? Er der bestemte steder du godt kunne tænke dig at komme hen? Jeg synes det er vigtigt at du får talt med din far om de her ting, og måske netop på turen i skal på nu, at det kan give god mening at få den snak, hvad der kunne være vigtigt for dig mens i er afsted. 

Nogle forældre skal lige vende sig til at børnene bliver ældre, og får egne meninger og egne lyster til at udforske og opleve ting. Derfor er det super vigtigt at få de snakke med sine forældre om det. Måske din far ikke føler sig tryg ved at lade dig være hjemme alene i 14 dage, da det også er lang tid at være alene derhjemme. Men måske kan i have snakken om, at du kan tage hjem et par dage før, og have et par dage alene fx. 

Så alt i alt vil jeg anbefale dig, at du får snakken med din far, og samtidig overvejelser om, hvad kunne en god ferie være for dig, og hvordan kan i kombinere det i det din far har valgt nu her. 

Jeg håber at i får nogle gode uger sammen, med nogle gode oplevelser. Der kan jo være andre unge at mødes med mens i er afsted, som faktisk viser sig at være meget fedt? 

Hilsen fra Rose

Nannas billede
Rose fra Cyberhus har svaret på dette spørgsmål

© Copyright 2022 - Center for Digital Pædagogik

En del af: EU's Safer Internet Program