kan man?
kan man?
hej
kan man være gravid, hvis man har haft æggeløsning, men ens menstration er forsinket?
Hej med dig Pernille
At have ægløsning betyder, at et æg frigives fra dine æggestokke og begynder at bevæge sig ned mod din livmoder igennem din æggeleder. Imens den bevæger sig, så kan ægget blive befrugtet af en sædcelle. Så hvis du har haft ubeskyttet sex, så kan du være blevet gravid. At din menstruation er forsinket kan være tegn på, at du muligvis er gravid, men det kan også bare være en forsinkelse, hvilket sker for de fleste engang imellem.
Hvis du er i tvivl, om du er gravid, så tænker jeg, at det vil være en god ide at tage en graviditetstest. Man kan købe dem i de fleste fødevarebutikker, men husk at den mest præcise test er den, du kan få lavet ved lægen. De andre kan vise positiv eller negativ ved en fejl, og derfor er en test ved lægen den mest sikre.
Jeg håber, at det var svar på dit spørgsmål, ellers er du velkommen til at kigge forbi igen i vores brevkasse eller chat.
Mange hilsner
Amanda