Kære du,

Hvor må det bare være forfærdeligt at blive falsk anklaget for seksuelt overgreb. Jeg er glad for at høre, at det er noget du får hjælp til at bearbejde. Og hvor er det bare fint at se, at du gerne vil dele din historie, men samtidig ikke vil risikere at skabe mistillid til de fortællinger ofre for faktiske seksuelle krænkelser står frem med. Det fortæller mig, at du er et anstændigt menneske, der ønsker at blive behandlet ordentligt, og samtidig ønsker at behandle andre ordentligt.

Jeg forstår din frustration over, at nogle sår tvivl om, hvorvidt falske anklager overhovedet findes. Særligt nu, hvor du selv har oplevet det. Dog ville jeg være varsom med at henvise til det studie du har linket til, da det er tilbage fra december 2010 og dermed næsten 12 år gammelt. Det baserer sig samtidig på en meget snæver respondentgruppe i et meget snævert miljø, hvorfor jeg godt kan have min tvivl om, hvorvidt vi ville se det samme billede, hvis undersøgelsen blev foretaget her i Danmark. Jeg har desværre ikke adgang til den fulde artikel, så jeg kan ikke se, hvordan de har undersøgt fænomenet og hvordan de har afgjort, hvad der var falske anklager og hvad der ikke var. Det kunne jeg ellers godt tænke mig, for det ville sige noget om, hvor validt studiet er.

Min pointe med at skrive det er ikke at så tvivl om din historie eller om eksistensen af falske anklager i det hele taget. Slet ikke. Min pointe er, at det er et emne, der er overordentligt svært at undersøge videnskabeligt, og man derfor skal være varsom med at drage store forkromede konklusioner på baggrund af den sparsomme forskning, der er tilgængelig på området.

I forhold til din situation tænker jeg, at der er flere forskellige ting du kan gøre. Først og fremmest skal du finde ud af hvordan du gerne vil fortælle din historie. Vil du gerne skrive om den, fx på en blog eller i en bog? Eller vil du stå offentligt frem og fortælle om den, fx i fjernsynet eller på debatmøder? Eller noget helt tredje? Og så skal du finde ud af hvad formålet med at fortælle om den er. Handler det om at skabe opmærksom om problematikken? Handler det om at få noget mere forskning på området? Handler det om at vise andre i en lignende situation, at de ikke er alene? Eller er det noget helt fjerde?

Uanset hvordan du griber det an, er det væsentligt at du er tydelig omkring, at dette ikke handler om at så tvivl om de fortællinger om seksuelle krænkelser, som piger og kvinder står frem med, men at det i stedet handler om at kaste lys på, og skabe forståelse for, at der også findes noget, der hedder "falske anklager", som kan have store konsekvenser for den anklagede.

Du kan fx gribe det an ved at alliere dig med en, der har været udsat for en seksuel krænkelse, så I i fællesskab kan sætte ord på og belyse, at den ene type af offer ikke udelukker den anden type, og at der kan være mange forskellige slags ofre i sådanne sager. Du kan også overveje at tage kontakt til EverydaySexism og invitere til en snak om, hvordan du, som en, der har oplevet at blive falsk anklaget, oplever deres retorik omkring falske ankalger. Eller du kan gøre begge dele. Eller noget helt fjerde.

Der er mange måder du kan gribe det an på, og her må du vælge ud fra hvad du føler dig tryg ved og komfortabel i.

Jeg håber du finder en god vej til at kaste lys over dette emne.

Mange hilsner,

Siv