Kære S

Først og fremmest er jeg virkelig glad for at læse, at du ikke selvskader mere. Det fortæller mig, at du har kæmpet dig igennem nogle virkelig svære perioder, selvom det stadig gør ondt.

Det, du beskriver, lyder enormt hårdt at gå alene med. Jeg tror faktisk, at mange kan genkende følelsen af at blive sammenlignet med en bestemt person, men hos dig er det blevet så intenst, at det påvirker både dit selvværd, dit forhold til mad, dine venskaber og din trivsel generelt og det er virkelig hårdt at være i. 

Du skriver, at du godt ved, at det ikke er hendes skyld. Det synes jeg viser en stor selvindsigt. For det lyder ikke som om, du egentlig hader hende som person. Det lyder mere som om, hun er blevet symbolet på alt det, du føler, du mangler. Hver gang du ser hende, bliver du mindet om dine egne usikkerheder, og så bliver alle de svære følelser rettet mod hende, og det tænker jeg faktisk er ret almindeligt. 

Når du fortæller, at du har selvskadet, forsøgt at sulte dig selv og får dårlig samvittighed, når du spiser så er det tegn på, at du har det meget dårligere, end man burde gå rundt med alene. Jeg ved godt, at du er bange for, at dine forældre ikke vil forstå det. Men ofte forstår forældre måske ikke præcis situationen med pigen eller dynamikken i klassen, men de kan godt forstå, at deres datter græder om aftenen, føler sig forkert og har haft tanker om at skade sig selv. Det er de ting, de har brug for at vide.

Og så vil jeg også sige noget, som måske er svært at tro på lige nu. Når man er fanget i sammenligninger, føles det som om andres kvaliteter tager noget fra dig. Men sådan fungerer det ikke i virkeligheden. Andres styrke gør dig ikke svagere. Andres udseende gør dig ikke grimmere. Andres venskaber gør dig ikke mindre værd at være sammen med.

Jeg synes virkelig, du skal række ud til en voksen, du stoler på. Det kunne være dine forældre, en lærer, eller en anden voksen. Ikke fordi du er svag, men fordi du har båret rundt på det her alt for længe alene.
Hvis du ikke føler dig tryg ved, at tale med en voksen du kender, synes jeg du skal prøve at række ud til din kommune. Det kan du sagtens gøre anonymt, og selv om det måske lyder voldsomt, så tilbyder alle kommuner faktisk samtaler til unge, om alt det der kan fylde indeni. Og det der fylder indeni dig, fortjener at blive lyttet til. Du kan finde vej til den anonyme rådgivning i din kommune via MinSide, som du finder her: https://www.sbst.dk/boern/boernene-foerst-og-barnets-lov/dinside

Du er ikke en forkert eller ond person. Du er en person, der har haft ondt i lang tid og er blevet fanget i en spiral af sammenligninger og selvkritik. Det kan du få hjælp til, og du fortjener hjælp, før det bliver endnu tungere.

Jeg håber, du passer lidt på dig selv. Du fortjener mere omsorg, end du giver dig selv lige nu.

Mange hilsner Pedro