Lavt selvværd

brevkassespørgsmål

Lavt selvværd

brevkassespørgsmål af
Mina
18 år
Oprettet 1 år 12 måneder siden

Jeg har haft problemer med mit selvværd i lang tid. Jeg overtænker en del ting og det gør det nogen gange at jeg føler mig meget alene og en byrde for dem omkring mig. Jeg føler ikke nogen forstår mig og jeg føler mig vildt latterlig nogen gange. Jeg cuttede for første gang i lørdags og har gjort det 2 gange efterfølgende. Ikke nødvendigvis fordi jeg var særlig trist men jeg følte virkelig jeg fortjente det da jeg gjorde det. Jeg har ikke fortalt min kæreste det selvom jeg nok bliver nødt til det nu hvor jeg har fået ar på armen. Det jeg tænkte at spørge jer om er hvordan jeg bedst for snakket om det og hvad jeg kan gøre for at få det bedre. Min kæreste har rigtig svært ved at forstå andres følelser og kan godt lyde anklagende når jeg snakker om hvordan jeg har det så jeg synes det er en svær samtale at få i gang.

Svar: 

Hej Mina,

Jeg er ked af, at hører at du har det sådan og jeg kan godt forstå at det føles svært. Desværre er du ikke den eneste som oplever, at have det sådan. Der er flere end man lige tror, som har oplever eller har oplevet, at have dårligt selvværd. For nogle går det i sig selv igen og andre har brug for lidt hjælp til at få det bedre. Fælles er dog, at begge dele er helt normalt. I dit brev er der nogle ting jeg ligger mærke til og er mere nysgerrig på. Når jeg spørger ind til nogle af de ting, du skriver i dit brev, er det kun for at hjælpe dig til, at bliver klogere på, hvornår og i hvilke situationer du oplever, at det er værre end andre gange. Fordi når man ved, hvornår eller i hvilke situationer, man er særligt udfordret, kan det være nemmere at ændre på problematikken. Jeg bliver særligt nysgerrig på, i hvilke situationer du oplever, at du føler dig alene? For nogle er det, rammer følelsen når de sidder på deres værelse om aften og andre opstår følelsen i sociale sammenhænge, bl.a. i skolen. Det er meget normalt, at man kan blive ramt, af sådan en følelse og endnu vigtigere, er det at nævne, at det også er helt normalt at føle sig alene, på trods af at man er sammen med nogle venner. Der kan være forskellige årsager til, at man føler sig alene eller som en byrde, men det kan være en ide, at stoppe op og spørger sig selv, hvorfor og hvad er det, der gør at jeg føler det her lige nu?

Du skriver, at du har cuttet i dig selv, og at det ikke er noget du har gjort før. Jeg hverken kan eller vil anbefale at bruger det som en løsning til sine problemer. MEN det betyder ikke, at jeg ikke godt kan forstå den følelse, at det kan være svært at se andre udveje. Du skriver, at du har følt, at det var noget du fortjente og her kan jeg ikke lade være med, at blive nysgerrig på, hvorfor du mener du har fortjent det? Uanset hvor skidt man har det, så er der ingen som har fortjent det eller en anden form for selvskade. Når det er sagt, så hører jeg stadigvæk en pige, som er opmærksom på din egen adfærd og det er en rigtig positiv ting. I forhold til, hvordan du bedst får talt om de ting, må mit kedelige svar være, at der desværre ikke er nogen let eller nem måde at gøre det på. Det er sjældent nemt at åbne en samtale om noget som fylder meget hos en og det er egentlig uanset, hvad emnet måtte være. Dog kan det for nogle være en hjælp, at skrive nogle stikord ned på et papir. Det kan være et redskab, som kan hjælpe en med, at få sagt alle de ting man sidder inde og hjælpe en til at blive på sporet i samtalen. For andre er det bare nemmest at kaste sig ud i det. Det er vigtigt for, at nævne, at uanset hvor meget man øver på disse sværere samtale, kan de stadig føles svære at tage hul på og det er helt normalt. I forhold til den del med, at din kæreste kan have svært ved at forstå andres følelser kan være en ide, at starte med, at fortælle ham, at han bare skal starte med at lytte til, hvad du har at sige. For mig, lyder det lige så meget, til at du også har brug, at blot at få fortalt, hvordan du har det.

Afslutningsvis er det vigtigt for mig, også at nævne, at uanset hvor meget du forberede dig på denne samtale, så er det vigtigt at huske at din kæreste, veninde eller familie ikke har haft muligheden for, at forberede sig på det du vil fortælle dem og for nogle kan det også være en svær besked at modtage og nogle har brug for lidt tid til at bearbejde det.

Jeg håber du kan bruge mit svar.

Vh. Anja

cyberhusfabiennes billede
Anja fra Cyberhus har svaret på dette spørgsmål

© Copyright 2022 - Center for Digital Pædagogik

En del af: EU's Safer Internet Program