Kære dig.

Tak for dit brev. Du fortæller, at du fortryder meget, at du allerede har været sammen med fem. Jeg tror, at det er helt almindeligt, at man kan komme til at gøre nogle ting, som i øjeblikket kan virke som det rigtige at gøre, fordi man måske bliver grebet af stemningen, og derfor ikke når at tænke det ordentligt igennem først. Og når man så får situationen lidt på afstand og tænker det hele igennem bagefter, kan man komme til at fortryde, nogle af de ting, man gjorde. Det kan være, at det vil hjælpe dig at huske på, hvorfor du var sammen med dem, du var og hvad det betød for dig? Var det nogle søde personer, og var det en god oplevelse mens det stod på? Hvis det stadig er noget du fortryder, kan du overveje at tænke over det næste gang du står i en situation med en, som du måske vil være sammen med. Hvordan vil du have det bagefter? Det kan også være, at det vil være dejligt at lære personen at kende lidt først, før I er sammen? Så har du måske lidt bedre tid til at tænke over, om du vil være sammen med personen.

Men som sagt tænker jeg, at det er naturligt, at man vil komme til at fortryde nogle af de ting, man har gjort. Jeg tror, at de fleste mennesker oplever at gøre et eller andet, som de bagefter fortryder. Man kan desværre ikke gå tilbage og ændre på fortiden, og de ting man har gjort. Men man kan have det med i baghovedet fremover i ligenende situationer, hvor man kan bruge sine tidligere erfaringer til at tænke sig om en ekstra gang og måske handle anderledes fremover. 

Jeg kan godt forstå, at du måske ikke ved, hvordan du skal fortælle dine forældre, at du har været lidt hurtigt i gang, og at du måske har fået kønsvorter. Jeg tror, at de fleste synes, at sådanne samtaler med sine forældre kan være pinlige. Måske det kan hjælpe dig at huske på, at dine forældre også har været unge engang, og at de sikkert også har prøvet noget lignende. Du kan også overveje at snakke med en veninde om det først, og spørge om råd til, hvordan du får det sagt til dine forældre. Uanset hvordan du siger det, er det i hvert fald godt at de ved det, så de kan hjælpe dig.

JSom sagt kan det være rigtig pinligt at tale med sine forældre om, at man er blevet seksuel aktiv, men jeg ved også, at dine forældre vil gøre alt for at hjælpe dig. Hvis du slet ikke kan få dig til at snakke med dine forældre, så kan du måske skrive et brev til dem, hvor du skriver og fortæller det? Nogle ting kan være nemmere at få ned på skift end at sige det højt. Det kan også være, at du skal snakke med enten din mor eller far om det, så du ikke behøver at fortælle det til dem begge to på én gang. Det kan måske også gøre det lidt nemmere.

Med hensyn til om du har fået kønsvorter, er det vigtigt, at du får det tjekket hos din egen læge eller en gynækolog. Hvis du ved hvor din læge er og selv kan komme derhen, så kan du også selv bestille tid og selv tage derhen. Når din læge har undersøgt dig kan han/hun ringe til din mor eller din far og snakke med en af dem om det. Jeg synes du skal tale med din mor eller far, eller skrive et brev til dem. Jeg tror, at det vil være rart at have din mor med til lægen. 

Når man er under 15 år har sundhedspersonalet pligt til at informere forældre. Så dine forældre vil vide besked om det før eller siden. Måske vil det derfor være rart, at have din mor med til lægen fra starten af. Jeg er sikker på, at forældre kun synes, at det er fornuftigt at deres børn vil tjekkes for, om de har en seksuelt overført sygdom. Det er en almindelig ting, og der er bestemt ikke noget pinligt i det. Så jeg håber, at du vil snakke med dine forældre om det og så tage til lægen og få det tjekket. Det er vigtigt at du får det tjekket, så du kan påbegynde en behandling, hvis det er kønsvorter du har. Fremover er det også vigtigt at huske, at hvis du har sex, så skal I bruge kondom. Kondom vil sikre mod, at du får kønssygdomme.

Jeg håber, at du kan bruge svaret og at det kommer til at gå godt.

De bedste sommerhilsner fra

Gro.