Lidt irritation der ede

brevkassespørgsmål

Lidt irritation der ede

brevkassespørgsmål af
Isabella
13 år
Oprettet 3 år 9 måneder siden

Hej jeg heder Isabella og jeg er 13 år. Idens kaste uge var min huden omkring min klit været lidt irriteret og der er noget gult i mine underbukser (ikke tis). Nogle gange når jeg har haft Jeans på har det været forstyrende for det der nede. Det har ikke gået mig meget på men jeg vil bare gerne vide hvad det er.

Svar: 

Kære Isabella.

Tak for dit brev. Du fortæller, at der er noget gult i dine underbukser. Det lyder umiddelbart som om, at det kan være udflåd. Udflåd kan komme dagligt, da det er slim fra skeden, som skal være der, og som holder skeden fugtig. For at holde skeden ren producerer kroppen hele tiden nyt slim, som så gør, at det "gamle" kommer ud som udflåd. Det er altså helt normalt, det du oplever, og det er ikke farligt. Jeg kan godt forstå, at det kan være lidt irriterende, når du eksempelvis har jeans på, men det er en helt normal ting, som langt de fleste piger og kvinder oplever. Det kan være forskelligt, hvor meget der kommer, og nogle gange kan man i perioder opleve, at der kommer lidt mere, end der plejer. Det skulle dog gerne gå i orden igen af sig selv.

Man skal kun være bekymret, hvis ens udflåd begynder at lugte rigtig meget og rigtig grimt, for så kan man have fået sig en smule betændelse, og så skal man gå til sin læge og få det undersøgt. Men det som du beskriver, lyder helt normalt og ufarligt.

Hvis din klit fortsat føles irriteret, er det en god idé at få det tjekket ved din læge eller en gynækolog. Det kan være, at der er blevet skabt lidt betændelse, men det kan også være, at det bare er en irritation, men det er godt at få det undersøgt, hvis det fortsætter.

Jeg håber, at du kan bruge svaret.

Mange sommerhilsner fra

Laura.

Lauraaaaas billede
Laura fra Cyberhus har svaret på dette spørgsmål

© Copyright 2022 - Center for Digital Pædagogik

En del af: EU's Safer Internet Program