Hej Line

Jeg er rigtig ked af at høre, at du har mistet din far. Og jeg kan virkelig godt forstå, at du også er såret over, at din kæreste ikke er der for dig. Selvom der kan være grunde til at din kæreste også har det svært, som du nævner, så betyder det selvfølgelig ikke at du holder op med at have brug for støtte. På det du skriver lyder det til, at I bor sammen. Derfor lyder det som et ret seriøst forhold, hvor det kun er rimeligt at forvente at være der for hinanden når noget så svært, som at miste sin far, sker.

Som du selv nævner, er der måske nogle grunde til, at han gør, som han gør. Det kan være, at han har meget lidt energi og overskud på grund af sin stress. Det kan være, at han har svært ved at håndtere svære følelser og holder afstand til dig, fordi han er bange for at gøre noget forkert. Det kan også være, at det, han mener med, at det er "tomt" i mellem jer, betyder, at han ikke har de rigtige følelser for dig. Uanset hvad, er det kun ham, der ved hvordan han har det. Og det er egentlig ikke din opgave, at bruge en masse tid og kræfter på at gætte det - og slet ikke når du selv har så meget, der fylder i forvejen. Han har også et ansvar for, at jeres forhold fungerer, og for at være der for dig, især når så stor en ting er sket for dig.

For din egen afklarings skyld, tænker jeg det ville være rart for dig, at prøve at forklare ham, hvad det gør ved dig, at han trækker sig på sådan et vigtigt tidspunkt for dig. Og tilføje hvad du har brug for fra ham. Som det lyder på dig, er det først og fremmest bare, at han er til stede. Og det er nu ikke et særligt stort krav. Du kan også prøve at spørge ham, om han ikke vil forklare dig hvorfor han trækker sig sådan. Forhåbentligt kan det starte en lidt bedre samtale om, hvad der sker.

Hvis ikke han vil snakke om det, så tænker jeg ikke, at du skylder ham, at bruge al din tid og energi på, at tilpasse dig ham og finde ud at, hvad han har brug for. Du har lige mistet din far, og det allermest rimelige ville være, at du tager dig af dig selv og lytter til, hvad du har brug for. Du kan jo ikke tvinge din kæreste til, at gøre noget han ikke vil. Hvis det betyder, at det kan give dig mere ro, at tage en pause fra at bekymre dig om ham og jeres forhold - eller slå op, hvis det er der du/I er - er det helt okay at gøre. Hvis din mor, veninder eller andre vil være der for dig, tænker jeg, at det er en god idé at tage imod støtten fra dem, der gerne vil være der for dig, og at give dig selv lov til at være i sorgen over din far. I stedet for at skulle kæmpe for at få støtten fra din kæreste som - uanset grund - ikke opfører sig særlig støttende lige nu.

Håber du kan bruge svaret til noget. Og ellers er du selvfølgelig altid velkommen til at skrive igen eller komme på chatten.

Kærlig hilsen

Agnete