Johans far, Claus.
Johans far, Claus.
Hej cyberhus. Jeg husker den første dag J han sagde hej, som var det i går. Hans far stod bag ved ham, og viskede J`s navn ind i øret på ham. J grinede, og ligeså gjorde jeg. Det var den dag, at jeg mødte J og hans far. Hans orange hår, hans søde smil og den måde han formåede at se så gammel ud, at det næsten lignede han var gået bort. Men det var der en god grund til. J`s far havde en kronisk sygdom, der gjorde at han ældedes hurtigere end den normale menneske krop. Da hans far døde, blev J og jeg meget kede af det. Jeg så J`s far som en far, ligesom J gjorde. Hvordan skal jeg fortælle til J, at jeg nok er lige så ked af det som ham, sådan jeg kan finde trøst sammen med ham?
Kære dig........
Først kæmpe ros for, at ville tage del i J´s sorg over hans fars død. Kæmpe respekt herfra.
Du spørger hvordan du skal fortælle J, at du er lige så ked af det som ham. Jeg tænker, at næste gang du er sammen med ham. Se om du kan finde et sted, hvor I kan sidde sammen - alene. Sig til ham hvad du tænker - vær 100% ærlig. Han er allerede ked af det, da hans far er død. Du kan ikke sige noget forkert - hvis du bare er ærlig. Sig til ham, at du vil være der for ham, at du vil lytte, når han trænger til at tale og at du føler, at du også har mistet en helt speciel person i dit liv!
Vær åben og ærlig - med ærlighed kommer man længst.
Kondolerer mange gange - kram.
/Charlotte