Jeg vil ikke være her mere

brevkassespørgsmål

Jeg vil ikke være her mere

brevkassespørgsmål af
Sofie
14 år
Oprettet 1 år 2 måneder siden

Jeg er en pige på 14 jeg kan overhovedet ikke med min mor. Hvad gør jeg jeg har ikke lyst til at være her mere, vil bare gerne væk, men nu overvejer mine forældre at blive skilt hvilket jeg ikke ønsker da jeg har en mindre søster som kan helt fint med begge forældre. Min mor og jeg skændes stort set hele tiden og jeg har cuttet flere gange. Jeg har haft den tanke så mange gange om det ikke bare var nemmere at stoppe det hele, og jeg går inderst inde bare at håber på min mor slår mig en dag, da jeg ikke ved om det her er nok til at få mig væk hjemmefra. Det er som om min mor bare laver en joke ud af det når jeg fortæller mine forældre jeg ikke har Lyst til at være det. Hvordan kommer jeg væk?

Svar: 

Hej Sofie.

Øv det lyder ikke til, at du har det særlig godt derhjemme lige nu. Det er aldrig rart at skændes med sine forældre, og jeg kan godt forstå, at du tænker, at det måske er nemmere, hvis du ikke bor med din mor. Det må heller ikke være nemt for dig at få af vide, at dine forældre overvejer at blive skilt. Det er rigtig hårdt at høre, og jeg tænker særligt, at det må være svært ikke at vide, hvad der skal ske derhjemme og med dine forældre.

Du skriver, at du har cuttet flere gange, hvilket gør mig lidt bekymret. Når man cutter, er det oftest fordi man har brug for at få den smerte, man har inden i, ud, eller fordi man slet ikke ved, hvordan man skal reagere på de følelser, man har indeni. Og så kan det være rart at fjerne fokus på den indre smerte, og i stedet forholde sig til den fysiske smerte, som er mere konkret. Så jeg tænker, at du måske cutter, fordi du er så frustreret over forholdet med din mor og at du måske føler dig helt magtesløs, og at det er en måde at reagere på hele din situation på? Problemet er bare, at det ikke er en langsigtet løsning at cutte, da det ikke løser de problemer eller udfordringer, man oplever, men mange bliver desværre afhængige af at cutte, fordi den fysiske smerte kan være nærmere at forholde sig til.

Det er ikke meningen, at man skal gå rundt og have det som du har det nu og faktisk få tanker om, at det bare ville være nemmere, hvis du ikke er her. For det kan jeg garantere dig for ikke er løsningen. Hvis du ikke var her, så ville du ikke opleve alt det gode i livet, du ville ikke have din familie og din lillesøster. Så jeg synes, at du skal tage de tanker, du har lige nu meget alvorligt, og jeg vil anbefale dig at snakke med nogen, gerne en voksen, om det, der foregår derhjemme. Måske har du en lærer, som du har det godt med, eller måske går du til noget sport, hvor der er en voksen, du kan snakke med? Det kan måske være nemmere for de voksne, der kender dig, at finde ud af om der er nogen i fx kommunen, I kan kontakte sammen, som kan hjælpe dig i forhold til din situation derhjemme. Det kan også være, at det vil være en god idé, hvis du kan komme på efterskole i et år, så du kan komme lidt hjemmefra, hvis det er det, du har brug for lige nu. Det kan også være, at der er andre muligheder, men det er nok ret svært for dig selv at finde ud af, og jeg tror det vil være godt, hvis en voksen kan hjælpe dig med at finde ud af det.

Det lyder også til, at dine forældre ikke helt tager dine følelser alvorligt, og jeg kan forestille mig, at det er rigtig ubehageligt ikke at føle sig forstået og måske ligefrem grint af, når du fortæller hvordan du har det. Det er ikke okay af dine forældre, for dine følelser gælder ligeså meget som alle andres, og jeg synes, at dine forældre burde tage det, du siger alvorligt. Måske du kan skrive et brev til dem, hvor du fortæller hvordan du har det? Nogen gange har det en stærk effekt at læse noget sort på hvidt, og det kan være, at dine forældre vil tage det mere seriøst, fordi du har taget dig tiden til virkelig at beskrive, hvor dårligt du faktisk har det, og hvor svært du har det med dem og særligt din mor. Jeg kan godt forstå, hvis det er svært at gøre, og du skal selvfølgelig også gøre det, du har det bedst med. Men det er bare rigtig vigtigt at du ved, at uanset hvordan du har det, så er det noget, man skal tage alvorligt. Det er de voksnes opgave at hjælpe dig med, at du har det godt og trives, så derfor skal de voksne omkring dig tage dig og hvordan du har det meget seriøst.

Så jeg vil altså anbefale dig at snakke med en lærer eller anden voksen, som kan hjælpe dig med hvilke muligheder du har, også så du har nogen at snakke med, om hvordan du har det. Og så vil jeg også anbefale dig at finde en måde, hvor du kan fortælle dine forældre, hvordan du har det, så de kan forstå, at du mener alt det, du siger. Husk du altid er velkommen i vores chat, hvis du har brug for at snakke om hvad du kan gøre.

Jeg håber at du kan bruge mine tanker.

Mange hilsner Pernille

PernilleBs billede
Pernille fra Cyberhus har svaret på dette spørgsmål

© Copyright 2017 - Center for Digital Pædagogik

En del af: EU's Insafe- & Daphne program