Superstjerne

brevkassespørgsmål

Superstjerne

brevkassespørgsmål af
Anonym
Oprettet 15 år 1 måned siden

Hvad skal jeg gøre for at blive superstjerne så alle vil elske mig i stedet for at hade mig uden grund

Svar: 

Hej du!
Jeg kan forstå på dit spørgsmål, at du har det svært - at du føler at alle hader dig. Det lyder rigtig ubehageligt. Det er godt at du søger hjælp, for det er vigtigt, at der noget bliver anderledes, så du ikke skal gå rundt og føle dig hadet. Det er ikke godt for dig.

Jeg kender dig ikke og ved derfor ikke, om din følelse af at blive hadet bygger på noget bestemt – at nogen måske har fortalt at de hader dig, eller at du bliver mobbet i skolen? Det kan også være, at du føler at alle hader dig, uden at der er sket noget bestemt. Uanset hvad der gør, at du har den følelse, så er det vigtigt at du får snakket med nogen om det. Gerne en voksen som kan hjælpe dig til at få det bedre!
 
Den voksne kan måske være dine forældre, en lærer på skolen eller en anden som du kan lide og har lyst til at snakke med. Det er vigtigt at få snakket om hvad der skal gøres, for at du kan få det bedre og føle dig elsket.
 
Hvis du har svært ved at finde ud af hvem du skal snakke med, hvis du ikke ved hvad du skal sige, eller du bare har brug for at snakke med en rådgiver, er du altid velkommen i Chatrådgivningen. Her kan du anonymt chatte med en voksen rådgiveren, som måske kan hjælpe dig med at finde ud af, hvem du kan snakke med, og hvad du skal sige.
 
De varmeste tanker
Marianne

Rådgiver har svaret på dette spørgsmål

© Copyright 2022 - Center for Digital Pædagogik

En del af: EU's Safer Internet Program