Jeg nyder smerten? :(
Jeg nyder smerten? :(
heej.. mit liv har ik været nemt.. siden 0. klasse har jeg oplevet mobning .. og har altid været et mobbe offer hvilket ikke er sjovt.. begyndte at hade mit liv, mit ansigt og min krop, løj mig syg for skole, frygted altid timerne, laved ikke lektier, af frygt for at folk ville mobbe..
da jeg var omkring 10-11 år.. læste jeg en artikkel på nettet.. den omhandled om unge piger som skar i sig selv pga en indre smerte.. gik op på mit værelse, og lagde mig i sengen, og tog min kniv( sådan en "skalpel" som man bruger til at lave papir mønstre med) og skar.. jeg så blodet løb men jeg følte mig fri.. jeg gjorde det igen og igen.. men tænkte jeg nok måtte stoppe for den nat..
siden den dag har jeg skåret i mig selv, nogen dage har jeg intet gjort, men andre dage har det været slemt.. mine arme er fyldt med ar.. fortryder intet, men mange dropper mig pga min fortid.. har selv fået tanken om at stoppe, og er begyndt at skrive digte, og er tilmed også skrevet en sang.. men det kan ik løfte det hele så engang i mellem så leger jeg med kniv igen:/.. hvad kan /skal jeg gøre for at kunne komme ud af den dumme vane?
Kære Pige 15 år..
Tak for dit spørgsmål og jeg synes det er rigtig godt at du skriver til mig.
Når børn og unge mennesker skærer i sig selv, handler det ofte om at der er noget inden i der gør ondt. Nogle unge skærer i sig selv, fordi de ikke synes der er nogen de kan snakke med. Derfor kan de ikke få smerten ud af kroppen og få hjælp til det der egentlig gør ondt inden i.
At blive mobbet er en af de ting der gør ondt inden i og det kan være svært at klare alene. Måske er det derfor du også begyndte at skærer i dig selv.
Du fortæller at du er begyndt at skrive digte og at du har skrevet en sang. Det lyder super godt, det kan være en god måde at få sat ord på det der gør ondt. Bliv endelig ved med det. Du skriver også at du gerne vil stoppe med den dumme vane og det synes jeg også er en god ide.
Jeg synes du er ret sej, og det lyder til at du alene er nået rigtig langt. For at nå det sidste stykke er det vigtigt at du bruger en eller flere voksne.
Jeg synes du skal fortæller dine forældre om hvordan du har det. Det er vigtigt at du bruger de voksne der er tæt på dig, fordi det er ofte dem der bedst kan hjælpe.
Det kan måske være svært, hvis I ikke er vant til at snakke om det. Måske kan du vise dem nogle af de digte du har skrevet eller skrive et helt nyt brev til dem. Det er sommetider nemmere at starte med et brev og så snakke bagefter.
Det kan også være en anden voksen i din familie eller en lærer som du synes er sød, en du har det godt med.
Jeg vil også foreslå dig at logge dig på chatten her i Cyberhus. Her kan du anonymt chatte med en voksen mandag til torsdag kl. 15-19.00. Her kan du øve dig i at sætte flere ord på og sammen kan I måske få flere ideer til hvad du kan gøre.
At fortælle andre om de ting der er svært og bede om hjælp er meget vigtigt. Du er kommet rigtig godt i gang ved at skrive digte og skrive til mig, flot. Jeg håber du finder modet til at tage det næste skridt og fortælle det til en voksen du kender i virkeligheden.
Venlig hilsen
Erroll (vikar for Marianne)