Jeg tror jeg har brug for hjælp.

brevkassespørgsmål

Jeg tror jeg har brug for hjælp.

brevkassespørgsmål af
Anonymt
13 år
Oprettet 5 år 9 måneder siden

Som du kan læse på titlen tror jeg har brug for hjælp, men hvad hvis jeg ikke lyst? Det væreste er når folk begynder at have ondt af mig. Jeg er der glad for at nogen støtter mig, men mest af alt vil jeg gerne have alt til at forsvinde. Skolen, Der hjemme. Mest af alt mig selv. Jeg har det ikke godt, jeg vil gerne væk. Væk fra alt og alle. Jeg har flere gange været tæt på ar slå mig selv ihjel. foran en veninde. Hun stoppede mig inden jeg gjorde det. Hvorfor gjorde hun det? Jeg vil gerne væk! Undskyld til dem der tænker på mig. I tænker bare ikke nok på mig. Og det gør jeg heller ikke. Jeg vil faktisk helst ikke have at i svarer på det her, jeg vil bare gerne have nogen til at føle min smerte. Nogen jeg kan skrive til. Uden at i siger noget eller dømmer mig! Jeg har år fra knive hele vejen op og ned af mit venstre ben. Jeg har fortjent dem! Jeg er ikke andet end et stort sort hul! Ingen har brug for mig! Jeg er faktisk bare spild af luft. Der bilen være mere hvis jeg bare forsvandt. Jeg ved bare ikke hvordan. Jeg vil gerne have en hurtig og smerteløs død!. Lad vær med at svar! Bare læs!

Svar: 

Kære dig

Det lyder til at du oplever en masse svære tanker og følelser lige nu, og at du ikke føler dig lyttet til af de mennesker som er omkring dig. Det må være utrolig hårdt for dig at gå rundt med alle de tanker og følelser alene, og jeg er glad for at du har skrevet herind. Jeg ved godt at du skriver at du ikke ønsker et svar, men nogle gange har man brug for at vide at der rent faktisk er en som lytter - og det gør jeg. Jeg hører at du kæmper lige nu. Jeg hører at du ikke føler dig noget værd. Jeg hører at det hele er så overvældende for dig at du bare helst vil væk.. 

Jeg hører samtidig at du har mennesker omkring dig som tænker på dig, som stopper dig fra at skade dig selv, og som holder af dig. Jeg hører at selvom du har en meget stor smerte at bære på, så søger du stadig andre. Da du skrev herind, søgte du os. Nogen som lytter, nogen som ser dig for den du er, uden at dømme og uden at få dig til at gøre alt muligt. Jeg hører at du rigtig gerne vil overleve - selvom du siger at du gerne vil væk - for selvmordstankerne er jo egentlig et forsøg på at dæmpe noget andet. Noget sværere. Det samme gælder selvskaden. Den hjælper dig med at overleve, og selvom det efterlader ar, så har det været en hjælp for dig. Det forstår jeg. Det hører jeg. Du er ikke alene, og jeg lover dig at hvis du tør åbne op, så er der mange som gerne vil hjælpe dig. Hjælpe dig med at bære og rumme smerten. Hjælpe dig med at finde andre måder at overleve på. 

At bede andre om hjælp kræver mod. Mod som du allerede har vist ved at skrive herind. Da du satte dig ned og skrev dine tanker og følelser ned. Så jeg hører at du er modig. Og bange. Modig og bange. Men jeg tror at modet er stærkere. Du er stærkere. Stærkere end du tror. Jeg hører det i de ord du bruger. Du har ikke givet op, men du har mistet retningen. Når man mister retningen, så vil de fleste gå i panik og blive bange. Så har man brug for en vejviser. Og du kan også finde en vejviser. Ved at fortælle en voksen om hvordan du har det, og bede om... nej.. KRÆVE den hjælp som du FORTJENER.. Ja, fortjener.. Selvom du ikke kan se det, så kan jeg, og selv hvis din egen stemme ikke vil sige det, så lyt til min. Du fortjener at leve. Du fortjener at få hjælp. 

Jeg ved godt at mine ord måske er svære at acceptere, for der er stemmer i dig som fortæller at du ikke er noget værd, og at du ikke hører til. Nogle gange råber de meget højt og andre gange er de måske mindre larmende. Når de larmer rigtig meget, så læs mit svar igen, og husk på at de kun er tanker. Tanker som er ord. Ord er bogstaver. Bogstaver er bare streger. Streger som får en utrolig betydning når de fylder, men som ikke automatisk bliver handlinger. Tankerne, stregerne, kan ikke gøre dig noget udover at skræmme dig og fortælle dig at ingen lytter. Men jeg lytter. Lige nu. Husk det.

Din titel er "jeg tror jeg har brug for hjælp". Det er den modigste sætning du overhovedet kan sige, og nu er du et stort stykke af vejen. Sig den igen. Sig den til flere. Sig den i vores chat. Jo flere gange du siger det, jo nemmere bliver det at bære, og til sidst er du klar til at sige det til nogen som er omkring dig, og fortælle om hvad du har brug for hjælp til at bære. Måske din veninde. Måske dine forældre. Måske en lærer. Al begyndelse er svær, og det kan være så utrolig hårdt at skulle vise andre at man har brug for hjælp. Men vi har allesammen brug for hjælp engang imellem. 

Her til sidst vil jeg også lige nævne at der findes en rådgivning som arbejder rigtig meget med selvmordstanker. Den hedder Livslinjen.dk, og de har både en telefon og en chat. Også her kan du øve dig i at sætte ord på. I at gentage sætningen "jeg tror jeg har brug for hjælp". 

Jeg lover dig at der er mange som gerne vil hjælpe dig, og at du allerede nu har taget det sværeste skridt - du har sat dine tanker og følelser på ord til en anden. Du har gjort dem konkrete i verden, og de fortæller mig at ja, du har brug for hjælp, og du er også klar til at få den hjælp! 

De næste skridt bliver ikke nemme - det kan jeg ikke love dig - men du vil med tiden finde ud af at de skridt er nødvendige. Det kan jeg love dig. 

Du fortjener at leve. Du fortjener at få hjælp. Jeg hører dig. 

Mange kærlige hilsner,

Signe

 

 

 

 

Rådgiver har svaret på dette spørgsmål

© Copyright 2022 - Center for Digital Pædagogik

En del af: EU's Safer Internet Program