Problem med fyre

brevkassespørgsmål

Problem med fyre

brevkassespørgsmål af
Dina
20 år
Oprettet 1 måned 4 uger siden

Hejsa. Jeg har lidt et problem med fyre... 
Jeg er single, men vil gerne have en kæreste. Synes bare det er svært og jeg har svært ved at blive forelsket i det ydre, så vil gerne lære en person ordentligt at kende og det kan jo tage sin tid. Jeg snakker derfor med nogle fyre og vi bliver nærmest gode venner. Men så går det op for mig at jeg ikke vil "mere" med dem, når jeg har lært dem at kende. Det skal siges at jeg altid fra starten gør det ret klart at jeg ikke vil binde mig og at jeg måske slet ikke er interesseret i et forhold udover venskab, så de ikke forventer det. Men jeg sidder alligevel tilbage med dårlig samvittighed, fordi jeg føler jeg gør det anderledes end andre jævnaldrende. Mine veninder plejer fx at få crush på en fyr først på grund af hans udseende, og når de så har udvalgt ham, prøver de allerede målrettet at blive hans kæreste. Jeg vil gerne kende fyren som ven først, men det har den dårlige side, at de måske til slut slet ikke har lyst til bare at være venner. Det har jeg dog vænnet mig til, selvom det i starten gjorde ondt at miste en god ven. Jeg oplever dog, selvom fyrene allerede er klar over at jeg aldrig har lovet noget eller hentydet til at det skal være os, at de føler sig "brugt", men det er oprigtigt IKKE min hensigt. Jeg prøver bare at finde ud af om det kan blive til noget, og det tager tilsyneladende længere tid for mig end for andre. Jeg oplever også at andre allerede kalder sig officielt kærester efter et par uger eller max et par måneder, hvor jeg personligt måske har brug for et år til virkelig at finde ud af, om vi passer sammen. Jeg har på ingen måde lyst til at såre nogen, men jeg ved heller ikke hvordan jeg ellers nogensinde skal få en kæreste, når jeg har det sådan og det tager mig så lang tid at opbygge tillid. Jeg har oplevet at 5 fyre er blevet decideret rasende på mig, når jeg afviser at gå et skridt videre, fordi de føler sig klar, men jeg ikke har det på samme måde. Det eneste jeg kan sige er, at jeg har prøvet, men at jeg ikke får de følelser, jeg helst gerne vil have før jeg vil tage næste skridt. Hvordan kan jeg bedst muligt komme igennem det og forhåbentligt finde en kæreste uden at såre for mange, som måske håber på at det skal være os? Skam og dårlig samvittighed æder mig op, men jeg vil virkelig også gerne have en kæreste. Har forresten kun haft 1 kæreste hele mit liv, og det varede cirka 2 år. Mvh. Dina

Svar: 

Kære Dina. 

Det lyder til, at du har gjort dig nogle rigtig gode tanker om det, at få en kæreste og hele processen omkring det, og faktisk er meget tydelig på, hvad du har brug for. Det synes jeg er rigtig godt, og virkelig en styrke, at du mærker efter på den måde. Det kan godt være, at det ikke er ligesom din veninder, eller hvordan andre "normalt" gør inden de bliver kærester med nogen. Men som jeg ser det, er det vigtigste, hvordan du har det, og hvad du gerne vil. 

Vi er alle forskellige, og nogle bliver nemt tiltrukket af andre og får crushes, og for andre kræver det lidt mere. Der er ikke noget, der er rigtigt eller forkert, vi er bare forskellige på den måde. Det er fair, at du har brug for at kende en fyr lidt mere, før du kan sige, om det kan udvikle sig. Samtidig kan den fyr, der kunne være kærestepotentiale, have det anderledes, og det skal man selvfølgelig også respektere. Ikke at du skal ændre dig, men det er rigtig godt, at du er meget tydelig omkring, hvad du har brug for, før du begynder at kunne tænke i kærester. Det lyder til, at du allerede er meget betænksom og opmærksom på, hvordan fyren har det, og har fokus på, at de ikke skal føle sig "brugt", mens I lærer hinanden at kende. Det er selvfølgelig ikke nogen garanti for, at de ikke alligevel får den følelse, men det er i hvert fald en start at du tager den snak med dem tidligt. 

Når jeg læser dit brev, så tænker jeg at der umiddelbart kan være et par ting på spil, som måske kan hjælpe dig med at komme igennem det, som du skriver. Det ene er, at du muligvis bare ikke har mødt den rigtige. Du skriver, at efter noget tid plejer de følelser, man skal have for en kæreste, ikke at dukke op for dig, og det kan man ikke fremtvinge. Så det er godt og vigtigt, at du mærker efter, om de følelser er der, i stedet for at lade dig presse til at blive kærester. Samtidig tænker jeg, at du måske skal prøve at stole på dine følelser og instinkter lidt før. For det der typisk adskiller en ven fra en kæreste, er kemi. Og det er noget man enten har eller ikke har. Så hvis det ikke er der de første par gange, så er det nok ikke den rigtige du har fundet. Det er helt fair at date i en periode. Man lover ikke hinanden noget, men når der går længere tid, så tror jeg, at mange tænker, at man kun bruger den tid på hinanden, fordi man kan se en fremtid sammen, så hvis du er i tvivl fra starten af, så tror jeg at det er vigtigt at lytte til din mavefornemmelse. Den har som regel ret. Det kan være en måde at komme den dårlige samvittighed til livs på. 

Det andet jeg er tænker kan være på spil er det, du selv skriver med, at det tager lang tid for dig at opbygge tillid, og måske kunne det spille ind på, at det er svært at give sig helt hen og stole på en, som man gør ved en kæreste. Så måske det ikke nødvendigvis kun handler om de fyre, du møder/har mødt, men også, at det generelt er svært for dig at have tillid til dem som kæreste? For når du skriver, at du gerne så, at I brugte et år sammen inden du beslutter dig, så kan det også være en måde at se om de vil såre dig i løbet af den periode, eller om du faktisk kan stole på dem. Og et vilkår ved et forhold er at man tør at kaste sig ud i det, selvom der altid vil være en risiko for at blive såret. Det er præmissen for alle forhold. Man ved ikke, hvordan det udvikler sig. Måske det bliver fantastisk, måske det ikke gør, men man ved det ikke, før man prøver. Ikke sagt at man skal blive kærester efter et par uger, men at risikoen for at blive såret er et vilkår, som jeg tænker, kan være svært for dig at acceptere? Det er ikke sikkert, at det er sådan det hænger sammen, men jeg tror at det er godt, hvis du prøver at reflektere over, om det er tilliden til andre, der kan være et problem. Måske du har haft nogle oplevelser tidligere, der har påvirket din tillid til andre mennesker? I så fald kan det faktisk være rigtig godt at tale med en professionel som en psykolog om det, hvor du kan få nogle redskaber til, hvordan du opbygger den tillid  og lærer at stole på andre mennesker. Det er ikke kun vigtigt i forhold til kæresteforhold, men generelt i forhold til alle relationer med andre mennesker. 

Jeg håber, at du kan bruge mine tanker om din situation, og fortsætter med at være tro mod dig selv, og mærker efter, hvad du har brug for. Men samtidig også vil overveje det her med tilliden til andre. Du er altid velkommen til at kontakte os igen enten her i brevkassen, eller på chatten eller på SMS.

De bedste hilsner
Laura

 

Lauras billede
Laura har svaret på dette spørgsmål

© Copyright 2017 - Center for Digital Pædagogik

En del af: EU's Insafe- & Daphne program